Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Big Bang af Simon Singh

Bibliotekar Hans Trygve Birkeland anbefaler "Big Bang". Foto: Bibliotek & Borgerservice
Annonce

Ugens anbefaling: ”Det mest ubegribelige ved universet er, at det kan begribes.” - Albert Einstein

”Det er umuligt at rejse hurtigere end lysets hastighed, og det er bestemt heller ikke ønskeligt, for ens hat bliver ved med at blæse af.” - Woody Allen

Simon Singh fortæller i denne bog om menneskets stræben efter at forstå verdensrummet og særligt vores plads heri. Singh fortæller på underholdende vis om menneskene bag opdagelserne, og om hvordan vores viden op igennem historien flere gange radikalt har ændret vores verdensbillede. Han viser også hvordan hver ny opdagelse bygger på tidligere teorier og observationer, og hvorledes ny teknologi ofte har haft en afgørende betydning.

Fra de gamle grækeres syn på jorden som universets midtpunkt, til vore dages vished om jordens beliggenhed i udkanten af én blandt 100 milliarder galakser, hver med 100 milliarder stjerner, har mange tænkende mennesker måttet kæmpe for deres opdagelser. Så sent som for 400 år siden blev filosoffen Giordano Bruno brændt til døde for at udgive bogen ”Om det uendelige univers og dets kloder”. Og da Copernicus vovede sin påstand om at jorden kredsede om solen (og ikke omvendt), kaldte Martin Luther ham ”et fæ, der går imod den Hellige Skrift”. I dette perspektiv er det interessant at læse om hvordan pave Pius XII i 1951 stærkt gik ind for teorien om Big Bang, som værende helt i tråd med skabelsesberetningen!

Allerede for 2500 år siden mente de gamle grækere, at alt tydede på at jorden var rund. Dette kunne man udlede ved at betragte hvorledes skibe gradvis forsvandt i horisonten, og ved at observere jordens skygge på månen ved måneformørkelser. Nogle græske filosoffer mente også at jorden bevægede sig rundt om solen. Denne idé gik dog i glemmebogen indtil Copernicus i 1500-tallet genopdagede den. Siden skulle bl.a. Tycho Brahe, Kepler, Galilei, Newton og Einstein lægge det fundament, som teorien om Big Bang bygger på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce