Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Ind i naturen: Hugormen - den danske giftslange

Et af de sikre kendetegn er den grå zigzag-stribe ned ad hugormens ryg, men der ses også næsten ensfarvede og sjældne sorte hugorme.  Foto: Keld Skytte Petersen
Vi har i Danmark ikke mange farlige eller giftige dyr. Men af vores kun to slangearter har vi dog en giftig, hugormen. De fleste kender og frygter den måske fra beskrivelser, men færre har set en – og ganske få er blevet bidt af en hugorm.
Annonce

Ind i naturen: Voksne hugorme er oftest 60-80 cm, nogle op til 110 cm, hvor hunnen er længst. Hugormen er tykkere end snogen, som mange heller ikke kender eller måske forveksler med hugormen. Farven er gråbrun, hannen ofte gråligere og hunnen brunligere, og der er oftest en lysere eller mørkere/sort zigzagstribe ned af ryggen. Nogle kan have en så mørk bundfarve, at striben ikke ses. Oftest hunner, siger nogle bøger. Dens bedste kendetegn er måske så manglen på de gule nakkepletter, som kendetegner den helt ufarlige snog!

Annonce

Hyppigt tøjskifte

Som andre slanger skifter de ham en-tre gange om året, når den gamle hud er slidt eller blevet for lille. Farverne er så ekstra tydelige. Som andre slanger, der er tilpasset liv på jorden, har hugormen et gennemsigtigt hudlag over øjnene. Den kan derfor ikke få grus i øjet. Praktisk. Den har også noget, der kan minde om et øjenbryn over de lodrette pupiller i modsætning til snogen, der har runde pupiller.

Deres bevægelser er relativ hurtige, når den slanger sig afsted ved hjælp af bugskinnerne, der er sammenvoksede skæl på undersiden. Noget, der karakteriserer slanger.

Annonce

Hugormens cyklus

Hugormen er afhængig af omgivelsernes varme, kaldet vekselvarme, og derfor mere sløve i kolde perioder. De går i dvale om vinteren, i huler en halv meter eller mere under jorden. Gerne flere samme sted.

Når solen begynder at varme om foråret, kommer de frem. Hannerne først, i marts-april cirka en måned før hunnerne. Der kan man være heldig at se flere sammen og solbade for at blive varmet op til aktivitet. I starten opholder de sig tæt på hulen, senere spredes de. Parringen og kampen om hunnerne finder sted i april-maj.

Den nye generation kommer til verden omkring august. 7-10 stk. i et kuld. Levendefødte og de er 15-20 cm lange og kan bide fra sig lige fra starten.

Om efteråret søger de igen til hulen. Deres levesteder om sommeren er klit, hede og lyngområder, levende hegn, stendynger, kvasbunker, skove og moseområder. Alle steder, hvor der mulighed for soleksponering.

Oftest tager hugormen flugten, længe før vi ser det. Rystelserne i jorden, larm og uro, får den til at slange sig uset væk. Derfor skal man være heldig/uheldig for at møde den. Foto: Viggo Lind

På Fyn er Enebærodde og Fyns Hoved med hedelignende områder kendte lokaliteter. I en af Fyns få højmoser mødte jeg den første gang.

Annonce

En slughals

Hugormen lever af mus, frøer, firben, fugleunger og andet småt. Når hugormen har bidt, løber et lille dyr kun få skridt, før det dør. Hugormen, der kan leve i lange perioder uden føde, kan så få mad, og den har ingen fine spisemanerer. Sluger byttet helt.

Slanger har en speciel designet kæbe, med en ekstra knogle i kæbeleddet. Ydermere er underkæben ikke vokset sammen fortil. Så slanger kan gabe over - og sluge - relativt store dyr. Spiserør og mave kan også udvides, og ribbenene er ikke fikseret til brystbenet. Praktisk til en slughals.

Hugormens våben er dens to gifttænder. De ligger i overkæben, rettet bagud, når dyret er i hvile. De er forbundet til giftkirtler, der tømmes, når dyret hugger. Selve tanden er kun få millimeter og kan ikke bide gennem fodtøj.

Det er meget få personer, der prøver at blive bidt af en hugorm. Selve giften er dødelig for små dyr, mens den for små mennesker (børn) er værre end for voksne. For hjertesyge eller svækkede personer er den farligere end for raske og der er meget langt imellem, at danskere dør af et bid. Foto: Keld Skytte Petersen.

Oftest tager dyret flugten, længe før vi ser det. Rystelser i jorden, larm og uro, og den slanger sig uset væk. Derfor skal man være heldig/uheldig for at møde den.

Annonce

Giftslangen

Er hugormen farlig? Ja, selve giften er relativ stærk. Så for små dyr er den dødelig. Og for små mennesker (børn) er den værre end for voksne. For hjertesyge eller svækkede personer er den farligere end for raske. De fleste, der bides, får et forbigående ubehag.


Er hugormen farlig? Ja, selve giften er relativ stærk. Så for små dyr er den dødelig. Og for små mennesker (børn) er den værre end for voksne. For hjertesyge eller svækkede personer er den farligere end for raske. De fleste, der bides, får et forbigående ubehag.


Bid med dødelig udgang er ekstremt sjældne! Syv personer blev registreret døde af hugorme bid i Danmark fra år 1900 og hundrede år frem. Der dør langt flere mennesker af hvepsestik!

Bliver man bidt, vil der på stedet være to små, røde pletter med 8 mm afstand. I vores moderne tider vil de fleste kontakte vagtlægen og blive guidet derfra. Der er også mange gode råd på nettet.

Virkningen af biddet kan variere fra lokal smerte, hævelse og misfarvning, til besvimelse, bevidstløshed og vejrtrækningsbesvær. Oftest relativ begrænset effekt, men panikken kan øge generne.

Annonce

Lad hugormene være

Man skal stadig have respekt for hugormen, der kun bider, hvis dens flugtvej er truet eller man rører den. Man skal heller ikke gribe til selvtægt og forsøge at udrydde dem. Mange snoge og stålorme har mistet livet i "slangejagt". I gamle dage var områderne, hvor hugormen lever, mere udbredte.

Mødet mellem slange og menneske var mere almindelige. Her opstod også myten om særlige ’hugormeår’. År hvor antallet eksploderede. Det skyldes nok det faktum, at hugorme ofte søger sammen på parringspladser, hvor alene antallet kan virke overvældende.

Viden om hugormen var mindre, skrækken større og overtroen mere udbredt, og løsningen var som i mange tilfælde i menneskets møde med naturen - at slå dyret ihjel! På trods af det har arten overlevet. Og siden 1981 har den været totalfredet.

Det betyder, at hugormen ikke må slås ihjel eller indfanges. I særlige tilfælde, nær legepladser eller hvis den skulle finde ind under en stentrappe, kan der dispenseres.

Annonce

Hvad truer hugormen?

Rovfugle, grævling, hermelin, pindsvin, kragefugle sætter hugorm på menuen. Vores kære hunde og katte er også hårde ved dem. Dernæst er trafiktætheden, opdyrkning af hederne, tilplantning af lysninger i skoven, afvanding af moser og udbredte sommerhusbebyggelser i hugormens foretrukne habitater trusler mod hugormens levesteder. Forhåbentlig bliver vi ved med at have dette unikke dyr i vores natur.

God sommer. Lige om lidt er der nye, små hugorme derude. Pas på dem og tag det som en oplevelse, hvis du ser en hugorm. Er du i et kendt hugormeområde, så tag gummistøvler på, så sker der ikke noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Modeshow med god afstand

Ugeavisen Nordfyn

Månedens buket: Aase skaber glæde med gymnastik

Annonce