Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Kandidaten: Bill er så glad for sin cykel

Bill Malmgren foretrækker at køre på sin motorcykel, når som helst han kan komme til det, og han har set det meste af verden fra ryggen af den. Foto: Diane Roland
UgeAvisen Nordfyn har taget en snak og en kop kaffe med de otte spidskandidater til det forestående kommunalvalg. Her kan du møde Bill Malmgren, der står øverst hos Nye Borgerlige på Nordfyn.

Nordfyn: Den første kone sagde nej, fordi det simpelthen var for farligt. Men drømmen om en dag at skulle ud på vejene på to hjul og med en motor under sig, slap aldrig sit tag i ham. En ferie til Naksos i Grækenland mange år senere, skulle blive skelsættende for Bill Malmgrens  forhold til motorcykler - her kørte han nemlig for første gang på en:

- Det var sådan en Yamaha Virago, og det var meget, meget sjovere, end jeg nogensinde havde turde drømme om, fortæller han begejstret.

- Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at tage kørekortet og købe mig en motorcykel - det var alletiders.

Annonce

Bortset fra forkærligeden for motorkøretøjer, skal vi mange år og en kommunal karriere tilbage, for at finde rødderne til hans nuværende job som buschauffør.

Bill Malmgren er spidskandidat for Nye Borgerlige til KV21 i Nordfyns Kommune. Foto: Diane Roland

Bill Malmgren er 62 år og er født på Bornholm. Da han var teenager flyttede familien til Nørrebro i København, hvor forældrene fik Bill til at gå i lære på kommunen:

- Jeg ville være landmand, ligesom de fleste i min familie er. Men mine forældre havde nogle bekendte, der arbejdede i socialdirektoratet i Københavns Kommune. Dengang bestemte forældrene jo over børnene, og hvad de skulle, så jeg kom der ind som elev. Jeg var næsten i 30 år inden for det kommunale regi, siger han.

Fyn fremfor Colombia

Gennem sine mange motorcykelture i det meste af verden, herunder både USA, Colombia og Afrika, har Bill Malmgren gjort sig en del bekendskaber. Så da hans andet ægteskab gik i stykker, og ekskonen tog huset, var alle veje pludselig åbne:

- I Colombia har jeg nogle rigtig gode venner, og de sagde: Bare kom ned til os - vi har allerede udset huset til dig, griner han.

Men det er svært at føre dansk politik i Colombia. Bill Malmgren har siden begyndelsen været med i Nye Borgerlige, og da de oplevede modgang på Fyn, søgte han den vej i stedet for.

- Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det på Fyn ikke gik så godt (med Nye Borgerlige red.)

- Så var der et hus ledigt, og det tog jeg ud og kiggede på og faldt for det med det samme. Det er sådan lidt bornholmsk-agtigt, siger han og kigger rundt i stuen.

Logo til serie om de otte spidskandidater til kv21.

- Jeg har altid været typen, der har engageret mig i ting - og det har været sådan, siden jeg var barn, hvor jeg var skolerepræsentant. Så det er ikke bare kommet fra den ene dag til den anden, svarer han, da han bliver spurgt, hvordan han fandt vejen ind i politik.

Annonce

Slut med kontor

På Nordfyn kender nogle nok primært Bill Malmgren som buschauffør. Dengang han stadig arbejdede i Herlev Kommune, var han gennem noget arbejde med anbragte børn på nogle kurser. Her fandt han ud af, at han var nødt til at ændre noget.

Som han selv fortæller det, så havde han altid været en person, der ikke havde været så god til at mærke efter nede i maven, fordi han altid var fokuseret på de projekter, han havde gang i. Men noget føltes ikke rigtig med jobbet på kommunen, da han blev tvunget til at se indad.

- Jeg tænkte, hold da kæft, jeg skal da ud og lave noget helt andet. Jeg skal da ikke sidde på kontor, husker han.

Bill Malmgren

Født: 2. september 1959.

Født på Bornholm.

Uddannet Kummunom og senere taxa- og buschauffør.

Har to døtre, Louise og Henriette.

Flyttede ind på Slevstrupvej tæt på Skamby i 2020.

Arbejder som buschauffør ved Tide Bus.

Så han blev taxachauffør og tog senere kørekort til bus og kørte bus i Nordsjælland.

- Det var jeg glad for. Det smagte lidt af det med at køre motorcykel, og nu fik jeg penge for det. Hestene står aldrig det samme sted på marken, man møder mennesker, og der sker hele tiden noget nyt.

Nu, hvor han er bosat på Fyn i Slevstrup, kører han fortsat bus til daglig. Men når han har fri, så foretrækker han stadig motorcyklen frem for bilen:

-Hvis jeg skal op og hente tandpasta og mælk, så tager jeg den. Jeg kører jo helst på motorcykel, siger han med et grin.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Non-profit julehygge i Fiskehuset: - Vores tanke var, at man lige skruer ned for tiden og bare er sammen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Nordfyn tændte 1000 julelys

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Eksportsucces: Nu sender Per julehjerter til hele landet

Ugeavisen Nordfyn

Uhyggelig udvikling: I Hårslev fylder badmintonklubben 80 år - men uden de unge

Ugeavisen Nordfyn

Nordfynsk kultur til jubilæum

Ugeavisen Nordfyn

Sælsomt syn i marinaen

Ugeavisen Nordfyn

Vind billetter til Danmarks største loppe- og stumpemarked

Ugeavisen Nordfyn

Nordfyn halter efter med gode idéer: LAG-midler lukker i 2022 med ekstra penge i den sidste pulje

Ugeavisen Nordfyn

Kandidaten: Bill er så glad for sin cykel

Ugeavisen Nordfyn

Intensiv jagt på dådyr: Ny fredningsafgørelse åbner for jagt på Dræet og Æbelø Holm

Ugeavisen Nordfyn

Forsamlingshuset bød på middag og musik

Ugeavisen Nordfyn

Coronaen gavnede fællessangen: 40 fine år med fælles stemme

Ugeavisen Nordfyn

Skulle bare købe en kommode: Nu har Ken været i butikken i 25 år

Ugeavisen Nordfyn

Usædvanligt frækt: Tricktyve forsvandt med splinterny gravemaskine til kvart million

Ugeavisen Nordfyn

Når ét græskar ikke er nok: Gyldensteen Gods pynter hele Djurs Sommerland op

Ugeavisen Nordfyn

Bolden ude: Søndersøklubber vil skabe e-sports-hold

Ugeavisen Nordfyn

Kendt revy med flere nye kræfter

Ugeavisen Nordfyn

App guider dig gennem Familien Juls Bogense

Ugeavisen Nordfyn

Efterskoleelever løb over 6000 kilometer på 12 timer: - Stemningen var fandeme fed

Ugeavisen Nordfyn

Fortællinger om Indien

Ugeavisen Nordfyn

Veflinge lagde for med første vælgermøde: Sosu'er, skoler og cykelstier var i fokus

Ugeavisen Nordfyn

300 tons sten på fem dage: - Det er jo ingenting, vi har kun de små maskiner med denne gang

Ugeavisen Nordfyn

Demokratiets fineste stund

Annonce