Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Klumme: I øjenhøjde med sin basset

Først måtte jeg kysse digets grus og da vi så nåede bilen, var det Eleanors tur til at vælte om. Hun havde ikke lige nogen intentioner om, at skulle hjem allerede. Foto: Thomas Gregersen
Ugens klumme i UgeAvisen Nordfyn

Man skal lære så længe man lever, siger de. Derfor har jeg efterhånden tilbragt adskillige timer med at google mig frem til de gode råd, der måtte findes om at leve i en familie, hvor den ene fjerdedel udgøres af en bassethund.

Altså den fysiske fjerdedel. På opmærksomhedsplanet fylder kræet et sted mellem 90 og 95 procent.

Der er ikke meget hjælp at hente i søgemaskinens ellers ufattelige datamængder, kan jeg godt afsløre. Med tre klik kan du finde opskriften på at bygge din egen flyvemaskine med superlim, en teske og 300 vandmeloner, men prøv at søge på bassethunde/opdragelse! Ikke fordi der ikke findes informationer om racen og alle dens særheder, men hvordan man eventuelt får banket bare et gran af sociale færdigheder ind bag hjerneskallen hos de lavbenede ego-terrorister, er totalt fraværende.

Annonce

Jeg ved det jo godt. Det ER for sent for mit eget vedkommende. Jeg har fået MIN dummebøde på foder og dyrlægeregninger de næste 10 til 12 år. De der søgemaskiner skulle have været sat i sving, allerede inden vi for snart et år siden lukkede kræet ind over dørtrinnet. Og jeg skulle have haft en advokat på sagen til at læse alt det med småt.

Mest fordi, en mand i min alder faktisk har ret svært ved at læse det med småt. Så altså en lidt yngre advokat.

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af en person fra en gruppe på facebook der mente, at jeg, som journalist, snildt kunne skrive sådan en lille hyggelig håndbog med gode råd og billeder til familier, der overvejede at anskaffe en bassethund.

Efter 14 dage var jeg stadig ikke i stand til at komme op med flere eller bedre råd end: Lad være.

Det er ikke rigtigt det bedste udgangspunkt for den slags bøger, men hvis du virkelig insisterer på at kaste dit liv i grams og installere en savlende og fældende ultra-egoist i din rede, så prøver jeg.

Det skal indrømmes, at forespørgslen kom lige midt i en uge med bassethundeoplevelser, der kunne have fået langt mere livskraftige mennesker til at hoppe i havnen med et anker om halsen.

Råd 1: Slip IKKE din mad af syne

Søndag aften havde jeg kørt husholdningsbudgettet i rødt med en investering i tre store ribeyesteaks, så jeg lige kunne hygge lidt med ungerne på vinterferiens sidste dag.

Min hjerne er stadig ved at brænde sammen over de matematiske formler bag, at en hund med en skulderhøjde på cirka 30 centimeter kan strække sig så langt ind over en koge-ø med en højde på 98 centimeter, at den kan nå at slå hjørnetanden i en bøf - som den ikke kan se.

Når man samtidig tager i betragtning, at hundens små massive stolpeben umuliggør noget væsentligt form for afsæt fra gulvet.

Det kan ikke lade sig gøre. Men det gjorde det. Hunden ophævede fysikkens love - lige der foran mine øjne.

Jeg kastede mig med et skrig ind i min bedste tackling og fik fat i et par håndfulde løs pels, men fornemmelsen af bloddryppende fedtmarmoreret oksekød mellem tænderne gav nærmest kræet overnaturlige kræfter.

Da jeg fik stablet mig selv på benene igen, sad Eleanor med et trist blik og hikkede under sofabordet efter stort set at have slugt 250 gram øko-kødkvæg i én stor synkebevægelse.

Jeg følte mig dobbelt krænket. For køteren kunne - om ikke andet - have overladt det triste blik til mig. Jeg havde betalt den bøf. Eller rettere - min kassekredit havde.

Selv med min bøf i maven undlod hun ikke at gøre opmærksom, da klokken en time senere passerede hendes normale aftensmadstid.

Råd 2: Lev med din tørre hud

Det er nok noget, der er kommet i takt med min alt for hurtigt fremadskridende alder. Jeg får så ufatteligt tør hud om vinteren. Jeg kan ligge og klø og vende mig i lang tid, så jeg ikke kan sove. Men bassethund og fedtet creme-indsmurt krop er en ufatteligt umage cocktail, der på en enkelt nat transformerede mig til verdens største levende fnugrulle. Jeg vågnede som den afskyelige snemand og kunne være hoppet direkte ind i Diane Fosseys gorillaflok, uden hun ville have undret sig. På nettet fandt jeg sætningen: Det gode ved en bassethund er, at den kun fælder en gang om året. Ikke et ord om, at den ene gang omfattede en periode fra cirka 1. maj til 30. april.

Gennem flere år med både en og to cockerspaniels i huset har robotstøvsugeren været en god ven, der kunne holde hundehårene på et niveau, hvor jeg kun skulle have gang i den manuelle støvsuger to gange om ugen. Med en bassethund i huset melder robotten om fuld beholder og skal tømmes cirka to gange om dagen.

Råd 3: Øv din faldteknik

Da en eller anden fransk 1700-tals hundedesigner efter en lang aften med hollandsk fnisetobak i langpiben fik ideen til at kombinere 30 kilo krop med rigelige mængder hud, ultrakorte ben og lange kraftige kløer, var det tydeligvis ikke for, at vi ældre medborgere her næsten 300 år senere skulle trække rundt med resultatet i en snor.

En bassethund er enormt stærk, har et eminent vejgreb og et tyngdepunkt kun cirka 10-15 centimeter over jordhøjde. Det samme kan man ikke sige om mig.

Dagen inden hændelsen med bøffen og hudcremen, var jeg ude og lufte den firbenede Frankenstein-skabning på havfruestien i Bogense. Hunden var i gang med at undersøge noget i en grøft på min venstre side og jeg blev bare ved at gå, mens den lange flexline rullede sig ud. Da linen var helt rullet ud, var jeg altså cirka otte meter foran hunden, der satte i løb for at overhale mig. I det den passerede mig trak den over i højre side af diget, hvor den skræmte en fugl op. Manøvren fik på en eller anden måde snørret mine ben sammen i knæhøjde og da mit eget tyngdepunkt ligger nogenlunde tæt på navlen fortsatte min overkrop med en supertankers bremselængde uden at tage hensyn til, at benene stod stille.

Man siger jo, at i dag har alle et kamera ved hånden, men endnu er jeg ikke stødt på videoer på de sociale medier af episoden, hvor jeg går omkuld som et fældet træ. Jeg kunne i slowmotion mærke, hvordan hvert eneste bruskled i min rygsøjle blev rettet ud med hver sin lille knæklyd og mens jeg lå på skråningen med hovedet nedad og sammensnørede ankler, var Eleanor bare lykkelig for, at jeg var kommet helt i øjenhøjde. Så hunden stillede sig op på min hals, slikkede mig i hele hovedet og da jeg forsøgte at protestere kunne jeg mærke dens tunge helt oppe på min egen gane.

Min søde datter kunne på dette tidspunkt ikke rette sig ud af grin og hendes eneste kommentar, da hun havde fået lidt luft var: Åh gud nej, jeg tror jeg tisser i bukserne.

Et par, der i samme øjeblik passerede ulykkesstedet, holdt nogenlunde masken og de kække kommentarer. Så jeg tilskriver stadig deres tics og våde øjne som værende et resultat af den iskolde februarvind.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Graffitti-kulør på Søndersø: Udvalgsformand sætter de første farver på betonen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Sommerlæsning: Slug disse klassikere i din ferie

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Har du vikingeblod i årerne?

Ugeavisen Nordfyn

Bedst på toppen af Fyn: Pernille vandt for flotteste butik

Ugeavisen Nordfyn

Nikoline sprang ud som student med et 10-tal: - Jeg er synshandicappet. For mig har det altid bare været et mål at bestå

Ugeavisen Nordfyn

Bedste serviceoplevelse 2021: Vinspecialisten der går det ekstra skridt

Ugeavisen Nordfyn

Kulturhus klar igen: En rigtig mand genåbnede Støberiet efter corona

Ugeavisen Nordfyn

Klumme: Det der med at yndes med ælde

Ugeavisen Nordfyn

Bedst på toppen af Fyn: Årets nyhed er Lækker by Lundgren

Ugeavisen Nordfyn

Bedst på toppen: Restaurant Møber fik stemmer i tre kategorier

Ugeavisen Nordfyn

Verdenskendt DNA-forsker svarer: Vil man kunne finde vikingebrødres nulevende efterkommere?

Ugeavisen Nordfyn

Se videoen: Her er alle vinderne i Bedst på Toppen af Fyn

Ugeavisen Nordfyn

Måske som første landkommune: Nordfyn satser på eldrevne renovationsbiler

Ugeavisen Nordfyn

Moster har også succes på havnen

Ugeavisen Nordfyn

100 år: Rund dag for rådhuset

Ugeavisen Nordfyn

Corona: Rigtig mand er klar til tredje omgang

Ugeavisen Nordfyn

Maria Lundgren tilbyder lækre produkter: - Jeg sælger ikke bare for at sælge

Ugeavisen Nordfyn

Fiskehuset har fokus på gode råvarer: - Vi er aldrig gået på kompromis med kvaliteten

Ugeavisen Nordfyn

Et svært år som selvstændig

Ugeavisen Nordfyn

Per både kæmper og tror på drømmen

Ugeavisen Nordfyn

Jeppe er butiksbestyrer: - Det er ikke nok at have en flot butik

Ugeavisen Nordfyn

Trods et turbulent år: Ulrik kører fortsat på

Ugeavisen Nordfyn

Vicky har et stort udvalg på få kvadratmeter:  - I sidste ende gavner det alle

Annonce