Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Luksusmærker: Porsche, BMW og Mercedes langes over disken i Tofte

Indehaver Thomas Kruse fra Toftegårdens biler har en stor omsætning af luksusbiler som blandt andet Porsche.
De almindelige økonomiske familiebiler er kommet i godt selskab hos Toftegårdens Automobiler, hvor Bentley, BMW, Porsche og dyre Mercedes fylder godt ud i bilsalget.
Annonce

Tofte: Foran værkstedet i Tofte ved Bogense holder der en sort Porsche Panamera, en Porsche Cayenne og et par lidt ældre sjove sommerbiler. Blandt andet en Porsche 911 Carrera S4, der var den sidste af de rigtige luftkølede 911-modeller og en skrig-gul Boxster.

Ved siden af holder der flere hvide Mercedes og en Audi RS5. Det er biler i luksusklassen, der er blevet en meget stor del af forretningen hos Toftegårdens Automobiler.

- Det er eksploderet helt vildt og det er ofte brugtbiler til et par millioner. Alene i år har tallet af leasede luksusbiler rundet 200, fortæller indehaver Thomas Kruse.

Dermed har den del af forretningen langt overhalet det almindelige salg af mere normale familiebiler.

Det er dog langt fra alle 200 luksusbiler, der har fået nordfynsk asfalt under hjulene.

- Det er primært over nettet, folk finder os og de kommer fra hele landet. Vi har lige leveret tre biler til Københavnsområdet i sidste uge. Det går bare stærkt, siger Thomas Kruse, der skaffer de specielle biler hjem fra hele verden, hvis det er nødvendigt.

Alene det, at flere af de sjældne biler kan ses i udstillingen får en del forbipasserende til at køre ind til Toftegårdens Automobiler.

- Så viser det sig måske, at de altid lige har drømt om en bestemt model i en bestemt farve og så går jeg på jagt på nettet. Det kan være fra hele Europa eller USA og så får vi dem hjem til kunden. Samtidig med at man kan få den bil, man lige har ønsket sig, så er der også mulighed for at få præcis det med i leasingpakken, man vil. Så kender man sin udgift til bilen, når både reparationer, vægtafgift og forsikring for eksempel er en del af leasingbeløbet, fortæller Thomas Kruse.

I dag er den slags import af specielle biler blevet så simpel, at bilerne automatisk vurderes af en hjemmeside via stelnummeret, så der er styr på mængden af udstyr og hvad lignende biler bliver solgt til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Beethoven i Bogense Kirke

Annonce