Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Motorcykler erstatter blommefestival

Ida Tokehøj, formand for Søndersø Borgerforening, ved åbningen af sidste års blommefestival. Arkivfoto
Annonce

Søndersø: Som man kan se på billedet, var der mange mennesker, der stod tæt, da Blommefestivalen sidste år åbnede i Søndersø.

I år er festivalen aflyst på grund af en vis virus, men derfor er der alligevel optræk til, at folk mødes - og selvfølgelig denne gang med den rette afstand. Det er Søndersø Bogerforening, som synes, at der på trods af aflysningen skal ske et eller andet.

Og Fyns Nimbus Klub var frisk på ideen, så nu, kan man lidt populært sige, erstattes blommer af motorcykler. Søndag den 30. august klokken 13.30 ankommer de flotte motorcykler til Søndersø. På parkeringspladsen ved siden af Søndersø Borgercafe, Odensevej 10, vil motorcyklerne holde et par timer, og medlemmerne vil stå klar til at fortælle nærmere om, hvorfor de er så fascineret af det gamle danske motorcykelmærke, der blev produceret fra år 1919 til 1960.

- Der er god plads til at holde den rette afstand, så alle er vellkomne, fortæller Ida Tokehøj, formand for Søndersø Borgerforening.

Det er foreningens første større arrangement efter udbruddet af Covid-19. Blommefestivalen er udskudt til næste år i uge 35.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Modeshow med god afstand

Ugeavisen Nordfyn

Månedens buket: Aase skaber glæde med gymnastik

Annonce