Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Pisk eller gulerod

Thomas Gregersen, journalist
Annonce

Nu er der jo altid nogen, der læser klummer som Fanden læser Biblen, så lad mig lige skære det ud i pap: Jeg opfordrer ikke - i denne klumme - eller nogensinde - til, at man bruger stødhalsbånd eller andre former for vold i sin opdragelse af hverken hunde, børn, kvinder eller rigtige mennesker. ALDRIG.

Jeg siger bare - som en halvgammel sur mand - og ejer af en bassethund - vel har ret til: Nogen burde overveje om guleroden nu også altid er det rigtige valg i grøntsagsskuffen.

Medmindre, man er en kanin med sadomasochistiske tendenser, så er valget om enten pisk eller gulerod rimeligt let at træffe, men i takt med at verden i en mavesur midaldrende optik opfører sig mere og mere vanvittigt, så synes jeg guleroden i den grad har taget overhånd.

I en eller anden misforstået pædagogisk rundkreds, har man talt alt for længe sammen om gulerødder i girafsprog, så nu tror alle, at hvis de har opført sig pænt i en periode, så vanker der også pr. automatik en gulerod.


I en eller anden misforstået pædagogisk rundkreds, har man talt alt for længe sammen om gulerødder i girafsprog, så nu tror alle, at hvis de har opført sig pænt i en periode, så vanker der også pr. automatik en gulerod.


- Lille skat, hvis du nu lader være med at skrige som en røgalarm gennem hele Ikea, så får du en af de der kanelsnegle, når vi skal ud ...

Sagen er, at når man skal indlære adfærd - uanset om det er hos mennesker eller dyr - eller om det er en regering overfor sine borgere, så taler man enten om positiv forstærkning (gulerod) eller negativ forstærkning (pisk).

I hundetræning kan det være valget mellem at få en godbid (her taler vi dog udelukkende gulerod i overført betydning) - eller ved negativ forstærkning (pisk) måske undgå at få skældud eller et ryk i halsbåndet. I samfundet kan det være du betaler en mindre grøn afgift, hvis du køber en energirigtig bil - positiv -  eller at du slipper for en bøde, hvis du overholder fartbegrænsningerne når du kører i bilen.

I denne coronatid er det efterhånden bare soleklart, at nogen er faldet i gryden med positiv forstærkning.

Et eksempel fra den virkelige verden: Jeg har en bekendt, der siden nedlukningen 11. marts har været så optaget af coronavirus, at han nærmest ikke har kunnet passe sit arbejde som skolelærer. Men da jeg tilfældigt løb ind i ham i Middelfart et par dage før ferien, fortalte han begejstret om den billige rejse, han lige havde sikret familien til det nordlige Italien.

Jeg fik aldrig rigtigt fundet på et godt verbalt svar, men den måde min hånd klaskede mod min pande, var tydeligvis ikke direkte nok til at trænge igennem forventningens glæde.

De havde selvfølgelig fortjent en ferie, efter at have været "spærret inde" hele foråret.

På samme måde som gymnasieeleverne havde fortjent en studenterfest, fordi de gennem tre år havde holdt fraværsprocenten præcis så lav og det faglige niveau så højt, at de lige nøjagtigt kunne få en rigtig fin sømandskasket - og nu havde siddet og spillet Ludo med mor og far hver eneste fredag aften i nedlukningen.

På samme måde som passagerne i toget, åbenbart har den opfattelse, at hvis bare de har et mundbind monteret i panden eller under hagen, så har de da fortjent at leve til de er 100 og sove fredfyldt ind i deres søvn - i stedet for at ligge og gurgle og lide en langsom druknedød med betændelsesfyldte lunger. Hvis ikke voksne og velbegavede mennesker kan se ud over egne behov for solskin og kolde drinks og forstå, at de risikerer at kaste de millioner milliarder fantasillioner af kroner som nedlukningen har kostet samfundet over styr, så må vi afskaffe gulerødder - og lad os bare for en sikkerheds skyld afskaffe både de overførte gulerødder og de fysiske orange rodfrugter, der aldrig har gjort noget godt kulinarisk.

Dann haben wir andere Methoden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Nordfyn

Åbent skib på Castor

Annonce