Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Premiere: Bogense Revyen sigter mod september

Sarah Gadborg skal instruere de nordfynske revyfolk i Bogense. Privatfoto
Selvom coronaen har vist sig at være lidt svær at danse med, så er de gæve revyfolk bag årets Bogense Revy klar til at gøre forsøget i slutningen af september. Denne gang med Sara Gadborg som instruktør af løjerne.

Bogense: Efter et langt og dunkelt coronaår uden så meget at grine af, så skal der rettes op på smilerynkerne i efteråret, når de fleste af os er blevet vaccineret.

Det mener de glade revyfolk fra Bogense Revyen, der allerede har booket Fredskoven og sat vand over til et par gode grin.

Det bliver i de to weekender den 24. og 25. september og den 1. og 2. oktober og billetsalget er allerede sat i gang.

I år har revyen fået Sara Gadborg til at styre slagets gang fra instruktørstolen og ifølge Klaus Svanborg Pedersen er hun et bekendtskab som både skuespillere og publikum skal glæde sig til.

Annonce

Stor erfaring at trække på

- Sara kommer med et langt cv som sanger, skuespiller, manuskriptforfatter, instruktør, stylist, lydbogsindlæser med mere, og hun har bla modtaget prisen som årets Musicalperformer 2019 for rollen som Oda Mae Brown i musicalen Ghost. Mange på Fyn vil kende hende fra forestillinger som Knas i Møllen (teater 95B), Odeons store juleshows og Odense Teater. Udover hun kommer med en stor og bred erfaring fra teaterverdenen er hun også et energiskt, kreativt, ligefremt, erfarent, dygtigt og varmt teatermenneske, fortæller Klaus Svanborg Pedersen, der er glad for at Sara Gadborg valgte at sige ja til at stå i spidsen for løjerne på Nordfyn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce