Annonce
Ugeavisen Nordfyn

Se video: Nu rives den gamle skovriderbolig ned

Onsdag morgen kunne bestyrelsen bag Bogense Hallerne tage første skridt mod drømmen om et idrætscenter.
Annonce

Bogense: Præcis klokken 8.30 onsdag morgen rykkede nedrivningsmaskinerne ind i området omkring den gamle skovriderbolig ved Bogense Hallerne. Bygningen, der blandt andet i de senere år har rummet den lokale billardklub, står i vejen for en kommende udvidelse af hallerne.

- Der har da været nogen, der har været både kede af det og sure. Det er da også en flot gammel bygning, men sådan er livet. Der er starten på en ny æra for Bogense Hallerne, siger bestyrelsesformand Jørgen Møller.

Nedrivningen skal bane vej for det såkaldte trin ét af en stor udviklingsplan for hallerne, der dermed er skudt i gang. Allerede om godt 14 dage skal den kendte gulstensbygning være væk og derefter bliver byggeriet sendt i udbud.

- Vi regner med, at det første spadestik kan tages forholdsvis hurtigt efter nedrivningen er afsluttet. Inden sommerferien skal vi være i gang, fortæller halbestyrer Kenneth Clasen.

På grunden fra den gamle skovriderbolig er det planen, at der skal bygges nye omklædningsrum mens der også bliver etableret ny indgang og flere parkeringspladser bag hallen.

Den såkaldte etape ét er blevet muligt i kraft af de seks millioner kroner Nordfyns Kommune gav med i medgift, da hallerne sidste år blev selvejende. Men allerede nu er man i fuld gang med at søge finansiering til de kommende trin.

Annonce

Bogense har manglet

Den fulde femtrins raket rummer blandt andet også en udvidelse af motionscenteret og et konferencerum med glasvægge mellem de to haller. Hvis bestyrelsens vildeste drømme om et egentligt idrætscenter med tiden går i opfyldelse, bliver det sidste trin et vandrehjem med hytter og en multihal, der skal ligge på det grønne område, der tidligere har fungeret som atletikstadion.

Det er det fynske arkitektfirma Creoarkitekter, der har slået de foreløbige streger for byggeplanerne.

- Det er en række spændende planer, der lever fuldt og helt op til kommunens vision om at gøre det let at tage det sunde valg. Man kan se på indsatsen i blandt andet Morud og Otterup, at det er en stærk prioritering fra en samlet kommunalbestyrelse. Nu kommer der nogle faciliteter, som man nok har manglet lidt i Bogense, siger borgmester Morten Andersen.

Allerede midt i april skal grunden være ryddet, så byggeriet af de nye omklædningsrum kan sættes i gang. Borgmester Morten Andersen tog den første del med bulldozeren. Foto: Thomas Gregersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce