Annonce
Ugeavisen Odense

Ny frisør: Novum Hair byder velkommen til Louise Bjørn Hansen

Louise Bjørn Hansen, har gået hjemme på barsel siden marts 2020, nu venter hun på, at kunne vende tilbage til frisørfaget, som selvstændig frisør i Overgade.

Louise Bjørn Hansen, frisør, går og venter spændt på, hvornår hun kan vende tilbage til jobbet som frisør. Hun gik på barsel i marts 2020, hvor hun arbejdede som frisør hos Bellacci Frizisto.

Et job, som hun efter endt barsel er stoppet i for at tage springet som selvstændig.

Men på grund af corona nedlukningen må Louise Bjørn Hansen vente på at træde ind ad døren, som selvstændig frisør hos Novum Hair i Overgade 14, 5000 Odense C.

Louise Bjørn Hansen bliver selvstændig frisør hos Novum Hair i Overgade. Foto: Hasse Frimodt


- Jeg har indgået en aftale med Tina Pedersen, indehaver af Novum Hair, hvor jeg lejer mig ind som selvstændig frisør i hendes salon, siger Louise.


Jeg glæder mig enormt meget til at regeringen giver os grønt lys til at åbne

Louise Bjørn Hansen


Louise er uddannet frisør tilbage i 2007 i en salon i København. Frem til 2012 arbejdede hun som frisør i København, men Odense trak i hende, og derfor flyttede hun til byen i 2012, hvor hun kort efter fik job hos Bellacci Frizisto.

- Jeg rykkede mod Odense for at være tættere på familien. Og så har Odense altid været en skøn by, som jeg holder meget af, siger Louise.

Men drømmen om at blive selvstændig har også været der længe. Så da muligheden for at blive en del af teamet hos Novum Hair opstod, så slog Louise til, det til trods for at salonerne i Danmark er lukket ned på grund af corona restriktionerne.


- Nu har jeg gået derhjemme på barsel siden marts 2020. Nu trænger jeg så meget til at komme i gang med det, jeg brænder så meget for: At være frisør. Jeg glæder mig enormt meget til at regeringen giver os grønt lys til at åbne. Men indtil da holder jeg mig i gang som frisør med online kurser, siger Louise.

Ønsker du at booke en tid hos Louise, så kan det gøres via hjemmesiden www.novumhair.dk, hvor der er online booking af tider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce