Annonce
Ugeavisen Odense

Vind to vagtmænd

Jens Stougaard og Stig Nielsen stiller sig gratis til rådighed i fire timer som en gestus for at hjælpe et arrangement igennem under corona-krisen. Foto: Kurt Rasmussen
Nu kan du deltage i en konkurrence, hvor to vagtmænd tilbyder at stille sig gratis til rådighed til din event
Annonce

Odense: Stig Nielsen og Jens Stougaard fra vagtselskabet Odin Security har stor erfaring med at tage ud til events og hjælpe til med at holde ro og orden, men efter coronaens indtog har deres opgaver skiftet karakter.

- Der er rigtig mange områder inden for den traditionelle vagttjeneste, siger Jens Stougaard og nævner fastvagt, servicevagt, kontrolvagt, butiksdetektiv og livvagt, som branchen blandt andet beskæftiger sig med.

- Men på det seneste er det mere og mere blevet opgaver i forbindelse med coronaen, hvor vi skal kontrollere, om folk har mundbind på og holder afstand, siger han.

Annonce

Færre deltagere

Siden marts måned har vagtselskabet oplevet, at mange arrangører har svært ved at få økonomien til at løbe rundt, når afstandsreglerne skal overholdes, og deltagerantallet skrumper ind til en brøkdel.

- Arrangørerne, kan jo ikke få de samme entreindtægter ind som tidligere, og så bliver udgiften til dørmanden jo forholdsvis meget større, siger Stig Nielsen.

- Der er mange spillesteder og firmaarrangementer og mange restauranter og hoteller, der er ramt af aflysning, og der vil vi gerne give en hånd, siger Jens Stougaard.

Og det med at hjælpe har vagtfirmaet praktiseret allerede, da corona-krisen var helt ung.

- Vi var otte mand fra firmaet, der gratis hjalp til med at regulere trafikken i april måned, da gartneren Johnni Rasmussen i Stige forærede 100.000 påskeliljer væk, som ellers skulle destrueres. Der var bilkø helt ud til landevejen, og fra politiet fik vi at vide, at hvis vi ikke havde hjulpet til, ville det være endt i kaos, siger Jens Stougaard.

Annonce

Samfundssind

Nu mener Stig og Jens, at tiden igen er inde til at vise samfundssind.

De to vagter har mange års erfaring inden for branchen og har styr på corona-reglerne. Foto: Kurt Rasmussen

- Vi er blevet enige om, at vi vil hjælpe et arrangement igennem ved at stille to vagter gratis til rådighed i fire timer, lyder det fra de to kolleger, der normalt bliver aflønnet med 1.600 kr. pr. mand for den slags opgaver.

Og deres tilbud står åbent for alle, der har planer om at holde et arrangement.

- For os betyder det ikke noget, hvor vi kommer hen og stå, bare vi kan hjælpe med sikkerheden og give det som vores bidrag under corona-krisen, er de to vagter enige om.

Du kan deltage i konkurrencen om at få de to vagtmænd stillet til rådighed i fire timer ved at svare korrekt på følgende spørgsmål:

- Hvad hedder det vagtfirma, Stig Nielsen og Jens Stougaard arbejder for?

Send dit svar med emneordet Vagtmænd til konkurrence@uao.dk senest 9. december, og du vil deltage i lodtrækningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Odense

Hadet har det alt for let

Annonce