Pludselig kom hundehvalpen Hector løbende med en kasseret nikotinpose i munden: - Det ville jo være frygteligt, hvis det kostede et hundeliv
Den 13 uger gamle hundehvalp Hector var for nylig lige ved at æde en af mange nikotinposer, som lå spredt på et grønt område. Nu kommer hans ejere med opråb om ikke at smide de små giftige hvide pakker i naturen.
Det var på fællesarealet her ved Hedelundhegnet i Stige, Nanna og Randi Märcher fandt et stort antal kasserede nikotinposer. Havde de ikke reageret hurtigt, havde hundehvalpen Hector nok spist en af de små poser, da de luftede ham i sidste uge. Foto: Steffen Nielsen