Annonce
Ugeavisen Øboen

Ørtings brevkasse: - Jeg tænder stadig på andre

Sexolog og terapeut Joan Ørting har mange års erfaring som brevkasseredaktør i Ekstra Bladet og BT. Hun har en brevkasse for Øboens læsere, hvor hun svarer på spørgsmål om alt fra ensomhed og selvværd til sex og samliv. Foto: Anna Stærbo.
Hvad skal jeg gøre - jeg tænder stadig på andre?, spørger en kvinde Joan Ørting, der er sexolog og terapeut.
Annonce

Hej Joan

Jeg er en kvinde i midten af tyverne. Jeg har ikke haft en fast kæreste, før jeg for et år siden mødte ham, som jeg er sammen med nu. Han er alt det, jeg vil have i en mand, og vi elsker hinanden højt.

Før ham havde jeg næsten kun one night-stands, og jeg har været sammen med 20 mænd. Jeg var så glad, da jeg fandt min nuværende kæreste. Glæden ved at blive elsket for min personlighed og ikke kun en ydre tiltrækning var befriende.

Men. Jeg får jo stadig lyst til andre. Tanken om at se/mærke/kysse andre fyre gør mig tændt. Jeg vil jo for alt i verden ikke være utro overfor min elskede. Men hvorfor har jeg så disse forstyrrende tanker? Hvorfor har jeg stadig lyst til at gå i seng med andre fyre, når jeg har hele pakken derhjemme?

Hilsen de forbudte lyster

Annonce

Kære forbudte lyster

”Dagligdagens kedsommelige realiteter er eros` fjender”, skriver forfatteren Siri Hustvedt. Det er jo sandt, at det trygge og faste forhold har sine fordele, men taler vi erotisk tiltrækning, er styrken ofte større, når det er nyt, ukendt og nogen gange oveni købet forbudt.


Du står i den situation, som vi kan kalde nutidens dilemma. Du vil både have parforholdets forudsigelighed og tryghed, og samtidig længes du efter singlelivets frihed og spænding.


Der findes naturligvis langvarige parforhold, hvor parterne stadig føler den slags mystik omkring hinanden, og hvor lidenskabeligheden er intakt. Det kan være par, som sætter erotikken højt på prioriteringslisten, og som nærer den ved jævnligt at tale om, hvordan de har det erotisk, og om hvad der tænder dem, og hvad der slukker dem.

Du står i den situation, som vi kan kalde nutidens dilemma. Du vil både have parforholdets forudsigelighed og tryghed, og samtidig længes du efter singlelivets frihed og spænding. Hvordan skal vi få det til at gå op?

Udover dilemmaet med frihed og tryghed, så er der også hormonerne. I din unge alder skyldes din store appetit på mænd også din produktion af hormoner. Jeg kan godt huske, da jeg var i tyverne, og hvordan min krop styrede mig i armene på mere eller mindre gode typer mænd. Valget kom ligesom ikke fra hovedet, det føles mere som en magnet, der hev mig rundt i manegen.

Brevkassen

Sexolog og terapeut Joan Ørting har mange års erfaring som brevkasseredaktør i Ekstra Bladet og BT. Hun har en brevkasse for Øboens læsere, hvor hun svarer på spørgsmål om alt fra ensomhed og selvværd til sex og samliv.

Skriv til redaktion@oeboen.dk eller som post til Ørstedsgade 18, 5900 Rudkøbing - mærket "Joan Ørtings brevkasse". Det er tilladt at være anonym.

Når man sender sit spørgsmål, anbefaler Joan Ørting, at man sørger for at beskrive konteksten for sit spørgsmål - beskriv eksempelvis gerne en situation samt dine følelser eller tanker omkring det.

For at kunne styre alle de hormoner, så kræver det et valg, et fokus. Hvad vil jeg med mit liv? Hvad drømmer jeg om?

Hvis du svarer, at du drømmer om at køre gennem Kina og Rusland på cykel og derefter åbne din egen butik i New York, så er det nok et tegn på, at du dybest set er mere til frihed og spænding lige nu, end du er til tryghed og sikkerhed.

Men svarer du, at du er i gang med at spare sammen til at købe en gård på Langeland, hvor du vil have en stor familie og ikke mindst heste, geder og får, så vil det være naturligt at committe dig til en fast kæreste, og alt det I kan skabe sammen.

Du er stadig så ung, og du har masser af tid til både af opleve det frie og det trygge. Mit råd til dig er at finde ud af, hvor du er lige nu. Vil du dyrke trygheden eller friheden?

Hvis du finder ud af, at du er glad i det parforhold, du har, så giv alle dine gaver der. Dyrk det og oplev det. Hvis du hele tiden har et ben udenfor, så ved du ikke helt, hvordan det rigtig føles at committe sig.

Kommer der en dag, hvor vinden blæser den anden vej, så er du i din fulde ret til at cykle videre ud i verden og mærke frihedens vinde blæse i dit hår.

Kærlig hilsen Joan

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Øboen

Dødsfald på Langeland

Ugeavisen Øboen

Skoleleder på Langeland og kolleger gør klar til små elever: Få sammen og ingen undervisning på tværs af klasser

Annonce