Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Det er en udfordring at finde sommerarbejdskraft

Ifølge museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen er det hvert år en udfordring at finde den nødvendige sommerferiearbejdskraft. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Kan vi ikke finde arbejdskraft, må vi lukke attraktioner, og så kommer der ingen gæster, siger museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen.
Annonce

Sommervikarer: Ringkøbing-Skjern Museum har brug for mange sommervikarer. Her i 2019 har der været 51 sæsonansatte på otte besøgssteder.

- De 27 har været på Bork Vikingehavn, hvor mange af dem er formidlere, fortæller museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen.

Der har også været 14 sæsonansatte på Lyngvig Fyr.

- 20 af de 51 har været formidlere, især arkæologi- og historiestuderende, mens resten har været ansat i entréen eller i caféer, forklarer Mette Bjerrum Jensen.

Det er hvert år en udfordring for museet at skaffe unge.

- Vi bruger en del energi på at finde nok unge, nogle har været her før, nogle kommer fordi de har en bekendte der arbejder her, nogen finder vi ved opslag og andre på studiemesser, siger Mette Bjerrum Jensen.

Problemet for museet er, at de fleste aktiviteter kun er i gang om sommeren, hvor de fleste gæster også er i området.

- Vi arbejder på at lave flere helårsaktiviteter, for eksempel vinteraktiviteter i Bork Vikingehavn. Det kunne også give flere helårsarbejdspladser, påpeger Mette Bjerrum Jensen.

En anden udfordring er indkvartering af de sæsonansatte.

- I Bork kan vi tilbyde indkvartering i køjesenge i den gamle naturskole eller mulighed for campering udenfor, men ellers er vi afhængige af, at folk kan bo hos familie eller kan leje et sommerhus, siger Mette Bjerrum Jensen.

Hver sommer kommer arkæologi- og historiestuderende til Bork Vikingehavn for at være formidlere overfor turisterne. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Også ved attraktionen Lyngvig Fyr bruger Ringkøbing-Skjern Museum mange sæsonansatte. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Susanne i Kurbadet

Annonce