Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

El-bil-ejere: Glade for bilen, men lange ture skal planlægges

Kort over ladestandere til elbiler i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det viser, at der i alt 21 standere. De fire leverer lynopladning. Kort: Plugshare
De vil begge købe el-biler igen, men håber på bedre batteritider i fremtiden

Hee: De har begge kørt i el-bil i flere år og vil klart anbefale andre at gøre det samme, men folk skal undersøge markedet og kende kørselsbehovet.

Jens Erik Pedersen købte en Nissan Leaf i 2017. Han er uddannet maskinmester og interesserer sig for al ny teknik.

- Jeg skulle prøve den og forelskede mig i den. Det var en dejlig bil og der var ingen afgift på den. Samtidig fik jeg tilbud to års strøm. Jeg er glad for den, men skal vi på længere ture, kræver det en del planlægning, for der er ikke nok ladestandere i Danmark i øjeblikket, fortæller Jens Erik Pedersen fra Hee.

Annonce

Han var i Nordjylland sidste efterår, hvor han oplevede, at der var 30 kilometer til den nærmeste hurtiglader.

- Min bil har et batteri på 40 kWh, men jeg skulle have valgt et større batteri, men det fandtes ikke rigtig dengang.. Skulle jeg vælge i dag, så havde jeg valgt et batteri på 82 kWh. Bilen stod til at kunne køre 270 kilometer på en ladning, men reelt er det kun 250 kilometer og mindre om vinteren. Kører jeg 130 km/t på motorvej, så falder rækkevidden hurtigt. Når vi skal til København, så kører vi 80 km/t og tager vi over Odden og lader på Aarhus Havn eller på Odden. Kører vi sydom på motorvej, skal vi lade tre gange, fortæller Jens Erik Pedersen.

Han har en hjemmelader, som han sætter bilen til, når han kommer hjem, så den er klar næste morgen.

Folk skal se på batteristørrelse og få en tre-faselader derhjemme.

- Jeg tror så, at der bliver problemer med el-nettet ud på villavejene, når alle skal lade deres biler samtidigt, siger Jens Erik Pedersen.

Stor køreglade

Ryan Iversen købte sin Nissan Leaf i 2018 og fik tre års strøm med og uden afgift.

- Det kunne være sjovt med en el-bil og samtidig støtte den grønne omstilling, forklarer Ryan Iversen.

Til den daglige kørsel har bilen været fin.

- Når vi kører på familiebesøg i Korsør, så skal vi lade i Vejle. Bilen står til at kunne køre 270 på en opladning, men det er kun 250 kilometer, siger Ryan Iversen.

Han har købt en transportabel oplader, så han kan lade både derhjemme og i sommerhuset på Thyholm.

Familien har stadig beholdt en benzinbil, for el-bilen har ikke noget anhængertræk.

- Der er stor køreglæde i en el-bil, den er jo helt stille og så er den rap, når man skal overhale. Nu kan man også få med anhængertræk, så når benzinbilen skal skiftes, bliver det med en el-bil, siger Ryan Iversen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce