Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Expert bliver til Elektronikhuset

Expert i Ringkøbing bliver til Elektronikhuset den 1. juli. Samtidig tager Jesper Jørgensen Casper Christensen med i ejerkredsen. Her er holdet bag Elektronikhuset, bagerst fra venstre er det Laurids Frandsen, Jesper Jørgensen, Aksel Sørensen og Daniel Jensen. Forrest Chritian Holm, Casper Christensen Edyn Dinar. Foto: Jørn Laustsen.
Den største forandring for kunderne bliver de nye facadeskilte, siger Jesper Jørgensen.
Annonce

Ringkøbing: Elektronikforretningen for enden af Algade skifter ved månedsskiftet navn fra Expert til Elektronikhuset.

- Efter 20 år som en del af Expert-kæden har jeg valgt at skifte kæde, fortæller Jesper Jørgensen.

Han indtræder i EL-Salg-kæden og bliver dermed en del af landets største frivillige kæde af elektronikbutikker. Samtidig skifter butikken navn til Elektronikhuset.

- Det giver nogle nye muligheder for at præge udviklingen af butikken lokalt. Men for de handlende i Ringkøbing bliver den største ændring nok i virkeligheden de nye facadeskilte, fortæller Jesper Jørgensen.

- Vi skifter kæde, fordi EL-Salg-kæden passer bedre til en butik af vores størrelse. EL-Salg-kæden er en frivillig kæde, så vi får et større lokalt ejerskab og har bedre mulighed for at styre udviklingen, så vi bedste muligt matcher de behov, som vores kunder har, siger Jesper Jørgensen.

Butikken bliver samtidig en del af Euronics-kæden internationalt. Euronics-kæden er med sine 11.000 butikker i 31 lande Europas næststørste kæde af elektronikbutikker, hvilket giver nogle indkøbsfordele i Ringkøbing.

- I de 20 år jeg har drevet elektronikforretning i Vestjylland har vi naturligvis fået større konkurrence fra internettet, og derfor er vi også nødt til at gøre nogle tiltag, der gør os konkurrencedygtige, siger Jesper Jørgensen.

- Vi er naturligvis gode på rådgivning, levering og installering. Men kunderne skal jo ikke betale mere for varen bare fordi, at de handler lokalt. Derfor er det rigtig godt for kunderne i Ringkøbing, at vi nu bliver en del af et kæmpe, internationalt indkøbsfællesskab, hvor vi sammen med tusindvis af andre lokale butikker kan handle stort ind direkte hos producenterne og få tilsvarende lave priser – det gør, at vi også fremover er konkurrencedygtige på prisen, siger han.

Samtidig med at Ringkøbing-butikken indtræder i EL-Salg-kæden, overtager butikken også servicedelen af butikkerne Vemb Radio & Tv samt Ulfborg Radio & Tv.

Desuden fusionerer butikken med Caspers Radio & TV, det sker ved at Casper Christensen overtager 40 procent af forretningen. - Vi bliver én samlet enhed, som kommer til at servicere kunder fra Varde i syd til Thisted i nord. Med de to nye butikker får vi et stærkt service-setup til gavn for både private kunder og erhverv – samt de mange sommerhusejere, som har brug for hurtig assistance, hvis en gæst melder om nedbrud. Derudover får vi også Loewe-afdelingen fra Ulfborg flyttet til Ringkøbing, hvorfra vi vil servicere de vestjyske kunder med High-End TV, siger Jesper Jørgensen.

Jesper Jørgensen og personalet i butikken i Ringkøbing fejrer indtrædelsen i EL-Salg-kæden med et stort åbningssalg i august, når der er faldet ro på efter sommeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Susanne i Kurbadet

Annonce