Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Flotte blomsterkummer veksles til hotdogs

De flotte blomsterkummer er lavet af kommunens udviklingshæmmede borgere på dagtilbudene MSM og Hatkjærhus. Pressefoto
MSM og Hatkjærhus står bag flot forskønnelse i Ringkøbing
Annonce

Ringkøbing: Kommunens dagtilbud for udviklingshæmmede, MSM og Hatkjærhus, har i al stilhed spillet en stor rolle i forskønnelse af Ringkøbings bymidte denne sommer.

- MSM og Hatkjærhus har lavet de flotte blomsterkummer, der står overalt i byen, og det er virkeligt med til at gøre byen indbydende for besøgende og fastboende. De har lavet de flotte blomsterkummer på deres værksted, mens det er andre brugere på stedet, der passer blomsterne henover sommeren, fortæller købstandschef Jacob Muldkjær Rasmussen.

Som tak for hjælpen har Ringkøbing Handelsforening inviteret beboerne til et lille arrangement onsdag den 25. september.

- De fortjener virkeligt et skulderklap for en flot indsats, så vi samler brugerne til en gang hotdogs og Cocio ved pølsevognen på Torvet, fortæller Jacob Muldkjær Rasmussen.

Han fortæller samtidigt, at blosterklummerne kommer i vinterhi og selvfølgeligt kommer op igen til foråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ringkøbing

Susanne i Kurbadet

Annonce