Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Gør din bolig grønnere med tilskud fra ny statslig pulje

Fossil opvarmning skal ud - grøn strøm skal ind. Det er målet med en ny Bygningspulje. Tilskudsordningen er målrettet helårsboligejere og kan dermed søges af alt fra private husejere til almene boligforeninger. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Boligejere får nu mulighed for at bidrage til klimakampen ved at reducere deres energiforbrug og energiudgifter. Alene i Ringkøbing-Skjern er der 2200 naturgasfyr og 1520 oliefyr.
Annonce

Energirenovering: Torsdag den 15. oktober trådte Bygningspuljen i kraft.

Og hvad er så det, vil mange nok spørge. Det korte svar er, at det er en statslig pulje, der skal være med til at sætte gang i energiforbedringer af danskernes boliger og dermed også få husejerne til at bidrage positivt til klimaet.

Det skriver Synergi i en pressemeddelelse. Synergi er en interesseorganisation, der arbejder for at mindske Danmarks energispild i industrien, offentlige bygninger og danske hjem.

Den nye pulje betyder, at man som boligejer blandt andet kan søge tilskud til at udskifte utætte vinduer, bedre isolering, konvertering fra oliefyr til varmepumper og andre tiltag, der mindsker energiforbruget.


Målet er at få skrottet en lang række olie- og gasfyr nu, der ellers først ville blive udskiftet om mange år.

Heidi Ingeman Koch


- Det er gode nyheder for de jyske boligejere, der nu kan få tilskud til energirenoveringer, som kan give rigtigt store besparelser på energiregningen. Og en lavere energiregning er ikke kun godt for den lille privatøkonomi men også for det store klimaregnskab, påpeger Synergi.

- Bygningspuljen er en rigtig god mulighed for de jyske boligejere til at sænke udgifterne til varme og forbedre indeklimaet, siger Katrine Bjerre M. Eriksen, der er direktør i Synergi, og hun tilføjer:

- Jeg håber, at rigtigt mange vil bruge muligheden til gavn for privatøkonomien, klimaet og den lokale håndværker.

Annonce

Job til lokale håndværkere

Puljens tilskudsloft går op til 30 procent af den forventede pris på renoveringen. For et almindeligt parcelhus betyder det ifølge Energistyrelsen, at man for eksempel vil kunne modtage tilskud på cirka 17.000 kroner for efterisolering af loft, 68.000 kroner for udskiftning af alle facadevinduer og 28.000 kroner for konvertering til varmepumpe.

Der er mange fordele ved at energirenovere sin bolig. Investeringen tjener oftest sig selv ind og mere til i løbet af en relativt kort årrække gennem sparede udgifter til for eksempel varme.

Samtidig betyder energirenoveringer, at boligen kan få et bedre energimærke og dermed sælges til en højere pris. Ifølge Dansk Byggeri er den gennemsnitlige gevinst ved at forbedre boligen ét energimærke cirka 50.000 kroner.

Boliger i bedre stand er også rarere at være i og øger vores livskvalitet. En bolig med bedre indeklima gør os både mere produktive og mindre syge, så vi i lavere grad får sygdomme som astma, forkølelse og influenza.

Hertil kommer, at energirenoveringer også bidrager til den grønne omstilling. Sidst, men bestemt ikke mindst, er renoveringer med til at skabe job til blandt andet lokale håndværkere.

Mere om Bygningspuljen

Man kan nu få tilskud fra Bygningspuljen til en række energiforbedringer i for eksempel huse, lejligheder og kollegier. Der er afsat 245 millioner kroner til Bygningspuljen i 2020.

For at få tilskud skal boligen være registreret som helårsbeboelse i BBR. Man kan bl.a. søge tilskud fra Bygningspuljen som privatperson, andelsforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.

Man kan få tilskud til konvertering til varmepumpe, hvis man bor i et område uden fjernvarme eller planlagt fjernvarme. Man kan få tilskud til bedre isolering, hvis ens bolig er dårligt isoleret.

Man kan søge via hjemmesiden SparEnergi.dk/tilskud. Her kan man også med en enkel beregner få et bud på, hvor meget man potentielt kan få i tilskud - og hvor mange penge, man kan spare i energiudgifter.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der i dag 2200 naturgasfyr og 1520 oliefyr.

Annonce

Skift oliefyret ud

Olie- og naturgasfyr kan altså blive til varmepumper med det nye klimatilskud fra Bygningspuljen.

Alene i huse i Region Midtjylland er der i omegnen af 28.000 oliefyr og 50.000 naturgasfyr. Langt de fleste ligger uden for fjernvarmeområder og kan dermed få mellem 22.000 og 45.000 kroner i tilskud ved at skifte til varmepumpe.

- Målet er at få skrottet en lang række olie- og gasfyr nu, der ellers først ville blive udskiftet om mange år, siger Heidi Ingeman Koch, der er kontorchef i Energistyrelsen.

For at få tilskud skal man dog søge, før man går i gang med projektet - ellers er det for sent. Så det er bare om at få ansøgt, lyder opfordringen fra Energistyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce