Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Ritualer: Derfor laver vi larm og skyder fyrværkeri af nytårsaften

Tidligere sendte man nytårskort i stedet for julekort. Her et kort hvor drengene er ude at lave larm, som også er en gammel nytårstradition. Nytårskort fra Ringkøbing-Skjern Museum.
Der er mange ritualer ved overgangen til det nye år. Nogle er baseret på tidligere tiders overtro, andre har mere moderne.
Annonce

Ritualer: Når vi går over i noget nyt, så bliver det tit markeret med forskellige ritualer. Når vi træder ind i de voksnes rækker, bliver det markeret med en konfirmation. Når vi går ind i ægteskabet, bliver det markeret med et bryllup.

Sådan er det også nogle ritualer, når vi går ind i et nyt år.

Nytåret bliver ofte markeret med larm. Nu om dage bliver der fyret fyrværkeri af.

- Allerede i 1600-tallet begyndte man at fyre fyrværkeri af. I København skød militæret krudt af for monarken. Men der har været en lang tradition for at larme omkring nytår. Det er for at holde dæmoner og trolde væk fra det nye år. Tidligere smadrede man skårne tallerkner og krukker mod vægge og døre for at skræmme det onde, fortæller museumsinspektør og historiker Caroline E. Larsen fra Ringkøbing-Skjern Museum.

At smadre tallerkner og krukker har så udviklet sig til traditionen med at lave nytårsløjer

Traditionen med at hoppe ned fra stole er egentlig også en overtroisk handling.

- Man hopper over det onde og ind i det nye år, forklarer hun.

Traditionen med at tage sjove hatte på til nytårsmiddagen, er egentlig en beskeden version af fester, hvor man var klædt ud som noget andet eller en anden, end hvad man egentlig var.

Annonce

Nytårsfortsætter

- Nytårsfortsætter, altså ting man vil gøre i det nye år, eksisterer allerede i vikingetiden. Når man slagtede en gris, lagde man hånden på dyret og afgav et løfte. De havde ikke papir, man kunne skrive løftet ned på, men så stod man inde med sit ord, fortæller Caroline E. Larsen.

I 1900-tallet skrev man ikke julekort, men i stedet nytårskort hvor man ønskede hinanden det bedste i det nye år.

Nytårskort er ældre end julekort. Her er et fra 1911. Ringkøbing-Skjern Museum.

- Julen er kommet til at fylde mere, så kortene er rykket frem, så man nu ønsker modtageren en glædelig jul og et godt nytår, påpeger hun.

Annonce

Nytårstalen

En nyere tradition er dronningens nytårstale klokken 18.00, som (næsten) alle efterhånden hører. Også regenter før hende holdt nytårstaler.

- Christian d. Niende holdt skåltaler for det nye, mens Frederik d. Ottendes nytårstaler blev trykt. I 1941, under besættelsen, blev nytårstalen første gang transmitteret i radioen. Christian d. Tiende holdt talen i forbindelse med nytårstaflet 1. januar, siger Caroline E. Larsen.

I 1958 blev Frederik d. Niendes nytårstale første gang vist i fjernsynet, og siden har Dronning Margrethe taget over.

Det er blevet en tradition for mange danskere, at de skal høre og se Dronningens nytårstale klokken 18.00 nytårsaften. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)

- Det er noget af det, der knytter danskerne sammen. Vi kan alle huske det år, hvor hun kludrede med papirerne eller sidste år, hvor hun var frygtelig forkølet. Det er blevet en tradition, at Majestæten taler til os nytårsaften. Derfor virkede det også ekstra stærkt, da hun under coronanedlukningen den 17. marts holdt en tale til nationen og især de danskere, der ikke ville holde afstand. "Det synes jeg ikke, man kan være bekendt," påpeger Caroline E. Larsen.

Så nogle nytårstraditioner har rødder langt tilbage, andre er mere moderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce