Bock om grænserne dengang og i dag
Gennem årene har grænselandet altid været et område med masser af såvel dramatik, konflikter, respekt som fred. I dag er står den på grænsestridigheder, kultursammenstød og flygtningestrømme. Derfor er det også et yderst aktuelt foredrag, folketingsmedlem for Liberal Alliance og landsformand for »Grænseforeningen«, Mette Bock, kommer til Ringkøbing med. Foredragets titel er »Grænser - dengang og i dag«, og Mette Bock vil både komme ind på grænselandets dramatiske historie og de mere aktuelle grænseproblematikker. Ud over en formentlig spændende opdatering omkring grænselandet byder aftenen på adventshygge med glögg, klejner og så videre. Det er den lokale afdeling af »Grænseforeningen,« der sammen med »Folkeuniversitet står bag arrangementet. Foredraget og adventshyggen foregår i Aktivitetscentret ved Fjordparken i Ringkøbing torsdag 12. november klokken 19.30. »Grænseforeningen« oplyser, at alle er velkomne, men det kræver tilmelding senest 9. november på tlf. 4034 8637 til Sven Beiter.