Flittige hænder tager fat igen
RINGKØBING: Torsdag 12. september kl. 13.30 tager Flittige hænder fat igen i Medborgerhuset. Her er der rig mulighed for at bruge sine kreative evner med bl.a. knipling, strikning og syning. Der kan fåes hjælp og vejledning. »Så bare mød op!!« lyder det fra initiativtagerne i Medborgerhuset. Det er også muligt at besøge hyggekrogen i Medborgerhuset kl. 14.30 til noget hyggeligt samvær.