Kombi-hold vandt bronze
Ringkøbing-Hvide Sande: Atleterne på kombi-holdet fra Hvide Sande Kfum Atletik og Ringkøbing AM vandt forleden bronze ved de vestdanske mesterskaber for hold, der blev holdt i Sæby. De 12-13-årige atleter på mix-holdet kæmpede sit til tredjepladsen mod atleter fra Ålborg, Vejle, Silkeborg, Randers og Sæby. Holdet hev især point hjem i kast. Non Varasin kastede længst af alle i boldkast og satte med 50,75 m ny personlig rekord. Også Signe Sand, Rikke Breinholt og Teresa Elmertoft kastede godt. Rikke Breinholt og Teresa Elmertoft høstede gode point i hækkeløb, Silas Brogaard blev nummer to på 1000 m og satte personlig rekord i længdespring, hvor også Teresa Elmertoft fik point. Rikke Breinholt og Signe Sand høstede point i højdespring og alle klarede fire gange 80 m-løbet i fin stil. Alle samlede de point til bronzetitlen.
Mest læste
-
Syng gode sange sammen på Kaj Munks Præstegård
-
Indvielse af stier i Ringkøbing - varm op til Royal Run på årets første forårsdag
-
Gåtur ad Drivvejen - Ørnhøjbanen og Brejninggaard plus historiske fortællinger fra området
-
Messingsuppe af høj kaliber på Generator
-
Generalforsamling i Guldalderklubben og fællessang med Frede Haukrog