Annonce
Ugeavisen Ringkøbing

Nyt fra Ringkjøbing Handelsforening

Ringkøbing: Nu er vores aktivitetssæson gået i gang, og vi har haft en rigtig god påske med mange besøgende. Påsken var samtidig starten på turistsæsonen og vi kunne allerede ugen før påske mærke at nu kom tyskerne. Vi håber jo på at den fine sommer sidste år vil være med til at trække rigtig mange turister til området og at disse også får lyst til at besøge Ringkøbing. Vi startede også vores aktivitetssæson med et spændende modeshow på åben gade, og det var dejligt at se, at der var rigtig mange mennesker der havde fundet vej til gågaden, hvor 20 af byens butikker viste deres nyheder frem. Vi håber at vi med det spændende program vi har planlagt til år, at vi kan skabe en rigtig hyggelig sæson, med masser af glade besøgende. Vores hovedevent er jo Wild West open by night 4. juni, så den kan I allerede godt begynde at glæde jer til, men der kommer til at ske rigtig meget inden da. I kan jo følge vores aktiviteter her i Ugeavisen, samt på Radio Max og Radio Ringkøbing. Allerede på torsdag har vi det næste arrangement, nemlig vores Hollywood open by night. Dette arrangement er i samarbejde med Handelsskolens HG-elever, og det giver dem mulighed for at arbejde med en event og planlægning af denne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce