Rockbillet-salg er for alvor i gang
Rock i Ringkøbing er gået ind i sin afgørende fase. Alt det praktiske er der styr på, så nu skal der bare sælges en masse billetter. Det er af stor betydning for det endelig resultat, at der i den kommende tid bliver solgt mange firmabilletter. Status lige nu er, at salget går efter planen, og at man ligger på nogenlunde samme antal solgte billetter som sidste år på nuværende tidspunkt, og det til trods for, at programmet i år har fået massiv kritik på internettet. »Det handler jo om smag og behag, men vi føler nu, at vi har en bred vifte af musikalske indslag igen i år. Meget af kritikken har gået på, at der er for meget musik for den ældre generation, men vi har altså også et ungdomstelt,« siger Jens Hebroe fra foreningen Rock i Ringkøbing. »Vi kan også afsløre, at vi arbejder på en overraskelse til festivalen, og hvis det flasker sig, kommer der et stort upcoming band, der ville kunne give lidt ekstra ungdommeligt til Rock i Ringkøbing,« forklarer Jens Hebroe.
Mest læste
-
Lokal Alpe d'Huez indtages igen: Royal Run-glæden får nyt liv med gratis løb i Naturkraft
-
Garage-rock på Spillestedet Generator
-
Færdigt arbejde: Officiel genåbning af Rakkerstien ved Bundsbæk Mølle
-
Læserne spørger juristen: Vi flytter fra hinanden - hvem af os har ret til hundene?
-
Havebesøg i Hvide Sande