Styrk dit kærlighedsliv
Nu kan du komme med Klub Ring-Skjern til foredrag med sexolog og parterapeut Christina Tatarczuk, der lukker op for posen og fortæller om hemmelighederne bag et stærkt kærlighedsliv. Foredraget holdes mandag 28. april kl. 19-21.30 på Grene Scenen i Skjern Kultur Center. Christina Tatarczuk fortæller, hvordan man kan komme videre, hvis leverpostejmadder og planlægning skygger for kærlighedslivet og parforholdet knirker. Undrer du dig over, hvorfor din bedre halvdel ikke forstår dig, kan Christina Tatarczuk gøre dig klogere på hvorfor. Foredraget gør tilhørerne meget klogere på, hvorfor mænd vil have sex og kvinder ønsker nærvær, når Christina Tatarczuk på humoristisk vis deler ud af sin viden om, hvordan man genfinder eller fastholder gnisten i parforholdet.
Mest læste
-
North Sea Classic sætter rekord: 66 veteranbiler klar til årets hyggeligste løb
-
Torsted viser kunsthåndværk og unika
-
Sommermøde i Historisk Samfund: Gode historier fra Klitten og Hvide Sande Havn
-
Det traditionelle Valdemarsmøde i Vedersø
-
Guldalderklubben: Sommerafslutning og tilbageblik på årets højdepunkter