Annonce
Ugeavisen Struer

Ausumgaard holder ved trods corona - men kom gerne om fredagen

Et udvidet markedsområde skal gøre sit for at undgå, at folk stimler sammen til julemarkedet på Ausumgaard, som her i 2019. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Corona-tallene er atter høje, men Ausumgaard aflyser ikke julemarkedet den kommende weekend, der i stedet tilpasses med forskellige tiltag.

Hjerm: Den 10.-12. december vender julemarkedet på Ausumgaard tilbage efter et års corona-pause. Men stik mod al forventning fra arrangørerne, så er de daglige corona-tal igen høje med flere tusinde daglige smittede.

- Det kom lidt bag på os, da smittetallene begyndte at tage til igen. Vi syntes, at vi var forberedte på, at der kunne blive noget corona-mæssigt, men det er kommet med lidt større kraft, end vi havde regnet med, siger Christina Vestbjerg, der er kommunikationsmedarbejder på Ausumgaard.

Startskuddet til årets julemarked, der plejer at være et større publikumsplaster med op mod 7.500 besøgende, gik ellers godt, da den gamle herregård kunne melde stort set udsolgt af indendørs stande i løbet af en måned i sommer.

Annonce

- Så vi har gjort os mange overvejelser, om vi skulle aflyse, eller hvad vi skulle gøre, siger Christina Vestbjerg.

Gratis kaffe og brunkager

Arrangørerne er dog kommet frem til, at de kører på, og at gæster skal have lov til at komme tilbage til julemarkedet på Ausumgaard i den kommende weekend. Med mundbind indendørs for gæster og gyldige coronapas for både udstillere og gæster. For udstillere vil det være frivilligt, om de vil iføre sig mundbind, da de går under de samme regler som detailmedarbejdere.

- Vi følger alle myndighedernes anbefalinger og følger naturligvis situationen tæt, siger Christina Vestbjerg, der fortæller, at herregården også selv har lavet flere initiativer, der skal nedbringe risikoen for smitte.

Vi følger alle myndighedernes anbefalinger, og følger naturligvis situationen tæt.

Christina Vestbjerg, Ausumgaard

Blandt andet bliver julemarkedet udvidet, da caféen, der blandt andet vil sælge gløgg og æbleskiver, bliver flyttet op i det gamle tørreri for at give bedre plads til de omkring 90 udstillere. Derudover er indgangen flyttet, så der er flere retninger, man kan gå i fra start.

- Det vil forhåbentligt skabe et bedre flow, så gæsterne bliver mere spredt ud. Der vil også være medarbejdere, der står for at lave overbliksvurderinger for at sikre, at der ikke er for mange mennesker samlet et sted. Vi vil jo ikke have, at folk skal føle sig utrygge, siger Christina Vestbjerg, der også fortæller, at herregården møder stor opbakning for at afholde markedet fra udstillerne.

Traditionelt plejer der at være mest tryk på lørdag og søndag, mens fredag plejer at være mere stille. Det prøver arrangørerne at udligne ved at tilbyde gratis kaffe med brunkager til alle, der svinger forbi julemarkedet fredag den 10. december i stedet for i weekenden.

- Det er for at sætte fokus på, at fredag er en god dag at besøge os, hvis man har mulighed for det, for så kan vi fordele gæsterne lidt bedre over de tre dage, siger Christina Vestbjerg.

Annonce
Ugeavisen Struer

Hanne og Bent er imponerede over den opbakning, de har fået

Annonce
Holstebro Onsdag

Tag cyklen med i bussen

Annonce
Ugeavisen Struer

Bliver du også misundelig?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Jens havde en hård start med elbil - men han fortryder ikke

Ugeavisen Struer

I Struer mangler byrådet noget helt essentielt: - Det er meget ærgerligt

Ugeavisen Struer

Skal Anders And & Co drage på eventyr i lokalområdet?

Ugeavisen Struer

Hvornår må vi komme på arbejde igen?

Ugeavisen Struer

Er der et godt, nyt år i vente?

Ugeavisen Struer

- Jeg gider ikke blive sat i bås - kun som 'hende SF'eren'

Annonce