Annonce
Ugeavisen Struer

En god morgenrutine er ren healing til hele din dag

Ugens yogaøvelse – Katten. Privatfoto
Annonce

Struer: Du har selvfølgelig allerede en rutine i, hvad det første er, du gør, når du vågner – morgentis, bad, tøj på, morgenmad, partner, der snakkes med, madpakker, børste tænder, børn, der skal ud af døren, og du skal sikkert også selv ud af døren på et bestemt tidspunkt.

Alt dette er din daglige rutine, som du gør uden egentlig at tænke specielt meget over, hvad det er, du gør. Nu er det så, jeg vil have dig til at tænke over det.

Jeg vil have dig til at flette en morgen-yoga-meditations-rutine ind, inden din kendte daglige rutine starter. Måske gør du det allerede, og så vil du blot sidde og nikke genkendende til, hvad jeg skriver, eller måske vil du lade dig inspirere til noget nyt.

Skal du være rigtig god ved din krop og dit system, så bør du gå i seng kl. 22.00 og stå op kl. 06.00. Sov 7-9 timer hver nat i et mørkt og udluftet rum.

Vil du vågne med mest mulig energi og lethed i kroppen, er det bedst at stå op før eller omkring kl. 06.00. Det er på dette tidspunkt, det er super effektivt at praktisere meditation og åndedrætsøvelser.

Annonce

Inden du lander på yogamåtten

Er du udhvilet, så vågner du sikkert inden vækkeuret ringer. Ellers så vælg en ringetone, der er mindst mulig irriterende for dig.

Hvis du kan lide at vågne til lidt fuglesang eller lyden af bølger, så find et lydspor med det til at vække dig. Alternativt så lad dig vække af din yndlingsmusik. Allerbedst er det, hvis du har din mobil i et andet rum end soveværelset, hvor du stadig kan høre den, men hvor du er nødt til at stå ud af sengen for at slukke den.

Gør det til en god vane at strække dig allerede i sengen, nærmest inden du åbner øjnene. Stræk armene op over hovedet, stræk lige op og ud til siderne. Lig et par minutter og mærk dit åndedræt, inden du står op.

Føl kroppen og mærk, hvordan du har det både fysisk og mentalt. Det er altid en god idé at vågne langsomt.

Stå dernæst ud af sengen og gentag strækket med armene oppe over hovedet i stående stilling – hvor du strækker lige op og ud til siderne. Og nu kan du slukke mobilens ringetone, hvad end den spiller fuglesang, bølgelyde eller din yndlingsmusik.

Annonce

Ugens yogaøvelse – Katten

Stil dig på alle fire med dine knæ under hofter og i hoftebreddes afstand. Placer hænderne under skuldrene med spredte fingre. Sug navlen op - ind mod rygsøjlen.

På indånding løft hovedet og kig op, mens du svajer, bliv kort i stillingen, mens du holder vejret, inden du på udånding bøjer hovedet, kigger ind på navlen, mens du krummer ryggen og trækker halebenet let ind under dig.

Bliv lidt i stillingen igen, mens du holder vejret – dette er én gentagelse. Gentag mindst fem og gerne ti gange langsomt, hvor bevægelsen er styret af dit rolige og dybe åndedræt.

Øger fleksibiliteten og bevægeligheden i nakke, rygsøjlen og skuldrene, god til at varme kroppen op, masserer dine indre organer og virker afstressende på dit system. God til at træne åndedrættet i bevægelse.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Venø Færgen fylder 10 år

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Har du set Max?

Ugeavisen Struer

Dagcentrene åbner op igen

Annonce