Annonce
Ugeavisen Struer

Ugens ord: Bekymringsløshed!

Peter Krabbe-Larsen, sognepræst i Struer Kirke. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce

Struer: Nogen siger, at det er noget, teenagere og børn lider under – at de ikke bekymrer sig for, om de får noget at spise, om de har et sted at bo, om værelset er ryddet op eller ej, om der er styr på aftalerne til i morgen eller ej.

Voksenhedens "gave" – er så, at nu kan vi bekymre os. Om os selv, vores liv, vores job, vores børn, deres fremtid, om vores forældre, om…

Lige nu, tror jeg, at vi er i en situation, hvor vi giver "gaven" at bekymre sig videre fra den ene voksne til den anden og fra os til børnene. Så nu bekymrer vi os alle sammen, på grund af coronasmitten.

Når alt i livet drejer sig om ikke at dø ved at holde afstand og vaske hænder, så går nogle væsentlige livsværdier tabt.

Det er jo begyndt lang tid før coronaen, denne angst for at dø. På legepladserne skal der være rigtigt faldsand. Der er ingen byggelegepladser længere med rigtige søm, save og brædder med splinter i.

Der er næsten ingen tilbage, der klatrer i træer. Vi voksne skal spise sundt, motionere og synes, det er uretfærdigt, hvis en 75-årig, der har levet sundt, dør alligevel.

Hvorfor er det mon blevet sådan, at vi bekymrer os sådan om, hvor længe vi lever i stedet for at leve livet, bekymringsløst?

Ja, det ved jeg godt ikke kan lade sig gøre, og jeg bekymrer mig også om mange ting, men netop fordi jeg ved, at jeg skal dø engang, vil jeg da hellere leve livet end at bekymre mig om, hvor længe jeg har det.

En svensk teologilektor, Joel Halldorf, har sat meget præcise ord på det, jeg anede fra epidemiens begyndelse. Halldorf gør sig nogle overvejelser om, hvad denne pandemi-tid afslører som grundbestemmende stemning for vores valg som enkeltpersoner og som samfund.

Han skriver: "Vi tror ikke længere på en større mening eller fortælling, som binder os sammen. Det eneste, der findes, er vores egne personlige historier. Vi er individer, som følger vores hjerter, og som søger selvrealisering. Og ender min historie, så er alt forbi."

Når dét bliver den dominerende livsstemning og livssyn, så betyder det, at frygten for døden får en meget dominerende stemme i vores og hele samfundets liv og måde at tackle diverse kriser på.

Og, siger Halldorf, frygt er ikke et godt fundament for politik. "Den, der er bange, lader sig alt for let manipulere med, og tryghed er som narkotika: Vi får aldrig nok – og vi kan aldrig blive sikre nok. Derfor har vi brug for at konfrontere vores dødsangst og forvisse os om, at det ikke er den, der driver os".

Jeg er glad for at sige, at jeg som kristen har en historie, som jeg kan placere mine bekymringer i. Jeg tror på, at jeg ikke er alene noget sted, uanset hvor isoleret jeg lever – men at Gud er med mig alle steder.

Jeg tror også, han er med dig og er der for dig. Tag ham på ordet, når han siger; "I skal koncentrere jer om Gud og det, han vil have jer til, og så sørger han for alt det andet. I skal ikke bekymre jer om dagen i morgen - det kan I gøre, når den tid kommer. Der er ondskab nok at bekymre sig om i dag." Mattæusevangeliet 6, 33-34 (Bibelen 2020).

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Det store gys udebliver

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce