Vi kan sende et smil og sige tak

I bund og grund er det hårdt arbejde. Tror jeg nok.

Altså, jeg ved jo faktisk ikke, hvordan det er at være politiker. Forestillingen er noget med bunker af papirer, der skal læses. Benhårde prioriteringer, der skal tages, forklares og forsvares. Afholdelse af fysiske møder eller online møder.

Hverdagen melder sig nu med både komplekse og lavpraktiske opgaver. Trappestigen må igen manøvreres ind i bilen eller på traileren. De mere eller mindre opløste valgplakater skal tages ned. Der skal være nogen til det hele, og fællesskabets kræfter trækker et stort læs. Bogstavelig talt.

Nu har vi øjnene rettet mod hvilke visioner, der giver resultater i det virkelige liv. Og det er vel egentlig der, det spændende og hårde arbejde starter. Fra løfter til handlinger.

Her trækker jeg følehornene til mig. De to kryds er sat. Det blev mit lille bidrag til demokratiet.

Og helt ærligt, det er en god deal. Jeg skal ikke forvilde mig ind i det politiske maskinhus. Jeg ville skøjte rundt som Bambi på glatis for at forsøge at fordele mønterne i de rigtige sparebøsser.

Forhåbningen har vi jo lov at have. Jeg drømmer om, at man kunne trylle store investeringer ind i børne- og familieområdet. At det kunne lykkes at sikre, at alle børn har gode voksne omkring sig. At forældrene får de bedste vilkår for at kunne være nærværende over for deres børn. Jeg vil sige, at intet område er vigtigere end børne- og familieområdet. Den bedste investering i fremtiden.

Jeg har brændt for børne- og familiearbejdet i hele mit voksne liv. I mange år som sundhedsplejerske og støtteperson i belastede familier og nu som psykoterapeut med speciale i par- og familieterapi.

Fra denne erfaringsplatform kan jeg understrege, at vi alle har indflydelse på børnenes trivsel.

Naboen, der er god at snakke med. Pædagogen, der ser både barnets og forældrenes behov. Læreren, der giver ekstra opmærksomhed og omsorg. Frivillige indenfor fritidsaktiviteter, der får børnene til at udforske nye sider af sig selv. Bedsteforældre, der dækker huller i børnefamiliernes kalenderlogistik og viser børnene, at de er værdifulde. Frivillige indenfor Børns Vilkår eller et andet sted og så videre. Dig og mig, der siger en opmuntrende bemærkning til et barn eller en forældre. Vi har alle et ansvar for børnene og deres forældre.

Når jeg sidder med voksne i terapi er det overraskende hvilke personer, der dukker op i deres minder fra barndommen. Hvem, der har gjort en forskel. Hvem, der var der med nærvær og omsorg. Det at blive set og mødt er afgørende for trivsel. Og det sætter spor for altid.

I bund og grund kan vi ikke fralægge os ansvaret - i hvert fald ikke over for mennesker omkring os. Vi har brug for fællesskab og opmærksomhed fra hinanden.

Mon ikke vi skal sende smil og venlige ord til dem, der nu skal tage det hårde arbejde.

Tak, fordi I kravler ned fra lygtepælene og tager slæbet med buskadser og budgetter. Så må vi andre gøre noget dér, hvor vores kompetencer kan bruges. Vi skal ikke underkende vores eget bidrag til det fælles bedste.

God arbejdslyst til os alle - med det, vi er gode til.