Annonce
Ugeavisen Struer

Yoga sender dig tilbage i dig

Ugens yogaøvelse er stræk over et ben. Privatfoto
Et afsluttende skriv om, hvordan yoga påvirker din krop ved stress
Annonce

Struer: Du forkæler ganske simpelt din krop, når du bevæger dig – og særligt når du er aktiv på forskellige måder. Derfor er det værd at tænke over, at du sikkert som de fleste andre bevæger dig ensidigt.

Du går, løber, cykler, hvilket betyder, at ben og hofter konstant følger det samme bevægelsesmønster. Det samme gælder, hvis du sidder på en kontorstol hele dagen. Ryggen falder sammen, skuldrene falder frem, og nakken spænder op.

I længden slider det på kroppen, når den begrænses til de samme bevægelser. Den længes efter nogle "modstræk" for at komme stivhed, måske smerter og stress, til livs. Og det er her, yogaen er magi for din krop – den skaber balance.

Yogastrækkene minder din krop om alt det, den har glemt, den kan.

Annonce

Dit eget, lille livslaboratorium

Yoga er som dit eget lille livslaboratorium, der gør det lidt nemmere og væsentlig sjovere at vælte rundt ude i virkeligheden som den, du nu engang er i dit liv og denne verden.

De blide stræk er med til at give dig en større mental ro, og du bliver garanteret også i bedre humør. Yoga er denne fantastiske afstresser både mentalt og fysisk. Modsat andre former for motion er her ingen stressende, ydre konkurrence eller præstationsfaktorer.

Til gengæld får du en større selvbevidsthed, der gør det muligt for dig at mærke, hvad der er godt og sundt for dig. Det hjælper dig til at finde en indstilling til tingene, der er præget af overskud, og som kan åbne dine øjne for, at det, du oftest stresser over, i virkeligheden sjældent er værd at stresse over.

Du bliver ekspert i din egen krop og får derved dit eget lille krops- og livslaboratorium til at nørde rundt i og mærke, hvad der virker for dig, og hvad der skal skilles ud af dit liv. Det er faktisk ret cool at komme dertil.

Fysisk hjælper yoga dine muskler til at slappe af, den vil balancere og fordybe din vejrtrækning, hvilket aktiverer dit parasympatiske nervesystem og giver dig derved ro i krop og sind.

Når du praktiserer yoga, vil blodcirkulationen gennem dine endokrine kirtler, celler og fordøjelsessystemet stige samtidig med, at din hjerterytme og blodtrykket falder. Yoga har en sund effekt på din hjerne, fordi stresshormonet kortisol, som giver gødning til kroppens stressreaktioner, reduceres.

Annonce

Yoga helbreder ikke stress

Yoga kan ikke helbrede stress. Tænk hvis det var så simpelt, at der kunne gives et program med, at du laver dette yogaprogram hver uge for at lappe på dit stress-sår, og en proces hvor du egentlig ikke aner, hvad du vil med dit liv, og så ville det kunne opsuge stress i din krop i løbet af X antal uger eller måneder.

Det er et for stort ansvar at lægge over på yogaen. Yoga hjælper dig ned i din krop, og det er mere end nogensinde tiltrængt, da alt for mange konstant er på mail, sms'er dagen lang, bliver afbrudt i dine gøremål og dit arbejde på grund af, at du altid er "på" og har en to-do liste længere end til månen og tilbage igen.

Brug to-tre af mine yogaøvelser nogle gange i ugen, og du vil kunne mærke den groundende effekt, yoga har på krop og sind, så du kan komme ud af hovedet, ned i kroppen og berolige dit nervesystem – i hvert fald for en lille eller lang stund.

Annonce

Ugens øvelse

Ugens yogaøvelse er stræk over et ben.

Sæt dig med begge ben strakt frem foran dig på din måtte eller gulvet. Bøj dit højre ben, så højre fod sættes så langt oppe ad venstre ben, som du kan. Læn dig fremover venstre ben, så langt, at du justerer ind i stillingen, mærk dit rolige og dybe åndedræt og bliv i stillingen i gerne to minutter. Gentag til modsatte side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce