Brass Band trutter foråret ind
Struer: Søndag 19. april holder Struer Brass Band forårskoncert under ledelse af Birgit Lyby Damgaard i aulaen på Østre Skole i Struer. Koncerten er arrangeret som cafe, hvor tilhørerne kan sidde ved mindre borde og nyde et glas vin eller øl mens der spilles. Der er fri entré.