Brunch med Vuust og Parks
Struer: Gimsinghoved byder søndag 1. november kl. 10.30 indenfor til hjemmelavet brunch med jazz-koncert med duoen Vuust & Parks. Tenorsaxofonist - og for nylig DMA-nominerede - Christian Vuust spiller efter maden sammen med den amerikanske verdensklasse-pianist Aaron Parks. Gimsinghoved har sammensat en lækker brunch, der serveres inden koncerten i dagligstuen. Vuust & Parks er fremtrædende eksponenter for henholdsvis dansk og amerikansk jazz. Duoen sender 19. oktober sit første album, »Storytelling«, på gaden. Kunstnernes kreative brændstof er kærligheden til den gode sang. Hver sang rummer en historie, som Vuust og Parks forsøger at fortælle ved hjælp af toner og klange.
Mest læste
-
Frivillige kræfter står bag stor revyfestival på Solvang
-
Gimsinghoved åbner sommerudstilling om frygt og håb
-
Eva bryder sig ikke om at gå fra dør til dør - derfor går hun 200 kilometer i den gode sags tjeneste
-
Ukrainsk-dansk hjælpedag på Thyholm skal samle penge til nødhjælp
-
Pilgrimsvandring binder Fousing og Resen sammen