Svendborg: Repræsentanter fra 10 lokale foreninger kunne forleden forlade Spar Nord Svendborg 10.000 kroner rigere.
Foreningerne var således modtagere af donationer for et samlet beløb på 100.000 kroner fra Spar Nord Fonden, og det var et panel bestående af borgmester Bo Hansen, salgschef Mogens Balle, Fyns Amts Avis, Sarah Smed, Svendborg Museum, og Robert Hansen, formand for bankrådet i Spar Nord Svendborg, som på baggrund af 35 ansøgninger have valgt de 10 modtagere.
Ulrik Feveile, filialdirektør i Spar Nord Svendborg, begrundede den ekstraordinære hjælp til foreningslivet:
- Vi ved, at mange foreninger har været under større eller mindre pres på driften, fordi der kan være usikkerhed på indtægtssiden og fordi mange borgere og medlemmer tøver med tilmelding og kontingent til den kommende sæson. Vi vil gerne hjælpe nogle af disse foreninger, som er så vigtige for vores lokalsamfund.
De modtog støtte
Svendborg Admirals:
Sikkerhedsudstyr til udlån til nye medlemmer
Brudager Bylaug:
Tilskud til varmeanlæg
Christiansmøllens Laug:
Udenomsareal ved møllen
Tandemklubben Sydfyn:
Vedligeholdelse af cykler
Strammelse Brugerlaug:
Ny projektor
Svendborg Forsamlingshus:
Højskolesangbøger
Støtteforeningen Det lille Futtog:
Opgradering af tog med røg og lyd
Inca Spejderne Sydfyn:
Tilskud til lejeredskaber til forhindringsbane
Svendborg Kajakklub:
Nye kajakker
Blomster Cafeen:
Køb af køledisk