Annonce
Ugeavisen Svendborg

Flere børn bliver nærsynede: Sådan kan du forebygge

I forbindelse med Synets Dag gør Louis Nielsen Svendborg og chefoptiker John Tornhøj opmærksom på, at flere og flere børn bliver nærsynede. Men at man faktisk selv kan gøre noget for at mindske risikoen for nærsynethed. Pr-foto
Børns hyppige brug af skærme er en væsentlig grund til, at flere og flere børn bliver nærsynede. Forældre kan holde øje med børns tegn på nærsynethed. Faktisk kan børn også selv lægge skærmen og lave andre ting, der kan hjælpe til at mindske risikoen for nærsynethed.
Annonce

Svendborg:  Hvert femte barn i Danmark er i dag nærsynet ifølge Øjenforeningen. Hvis tendensen fortsætter, anslår WHO, at halvdelen af jordens befolkning vil være nærsynet i 2050. I anledning af Synets Dag den 8. oktober sætter Dansk Blindesamfund og Louis Nielsen fokus på det stigende problem.

Ifølge læge og øjenforsker, Anders Hvid-Hansen, kan en mulig forklaring på stigningen i nærsynethed ligge i vores moderne livsstil, hvor børn og unge i stigende grad udfører nærarbejde ved for eksempel brug af skærme, og samtidig tilbringer mindre tid udendørs.

- Nærsynethed blandt børn er et klart problem, som vi ønsker at sætte fokus på. Der findes en række ting, børnene selv kan gøre for at mindske risikoen for nærsynethed, og det ønsker vi at råbe op om, fortæller klinisk fagspecielist hos Louis Nielsen, Pernille Lindhardt Steiness, i en pressemeddelelse.

Hun støttes af Dansk Blindesamfund og chefoptiker John Tornhøj hos Louis Nielsen Svendborg, der kommer med tre konkrete råd til at forhindre risikoen for, at børn bliver nærsynede.

John Tornhøj oplever, at mange forældre, der besøger butikken, ikke ved, at de selv kan hjælpe deres barnet og dermed mindske risikoen for, at barnet bliver nærsynet.

Annonce

Ud i den friske luft

Børn der læser mange bøger, bruger meget tid foran deres telefon, computeren eller fjernsynet, og ikke får trænet deres øjne ind imellem, har en øget risiko for at blive nærsynet senere i livet. Men udendørsleg og bevægelse viser sig at være den bedste ”medicin” mod nærsynethed. Så derfor er det vigtigt, at dit barn kommer ud i den friske luft.

Annonce

To timer er nok

Der skal ikke mere end to timers udendørsleg til om dagen for at beskytte dit barn mod nærsynethed. Det gælder uanset, hvad barnet laver resten af dagen – om det sidder med sin telefon, ser fjernsyn, spiller på computer eller læser. Det kan derfor være en god ide at få fastlagt nogle rutiner omkring dit barns læsning, telefonbrug og computerspil, så øjnene også får en dosis naturligt lys.

Annonce

Giv øjnene et hvil

Det er vigtigt, at børns øjne får regelmæssige pauser, hvor de flytter blikket væk fra skærmen og fokuser på andre genstande, som er placeret på længere afstand. Barnet kan for eksempel kigge ud ad vinduet et par minutter. Ved at fokusere på genstande, som er længere væk, slapper øjet af, og øjnene får en lille pause.

Annonce

Behandling på vej

Men den gode nyhed er, at ny dansk forskning i behandlingsformer på området viser positive resultater. Et nyt dansk studie, støttet af Dansk Blindesamfunds Øjenfond, tyder nemlig på, at øjendråber med en lav koncentration af stoffet atropin kan bremse udviklingen af nærsynethed hos børn. Bag studiet er en gruppe af danske øjenforskere fra København, Aarhus og Vejle. Dansk Blindesamfund og Louis Nielsen er glade for, at der forskes i problemet.

Børn og unge, der bruger meget tid foran deres telefon, computeren eller fjernsynet, og ikke får trænet deres øjne ind imellem, har en øget risiko for at blive nærsynet senere i livet. Pr-foto

- Det glæder mig, at der bliver forsket i at bremse udviklingen af nærsynethed hos børn, så færre bliver svagsynede i fremtiden. Vi er stadig langt fra at udrydde svære synstab, så derfor er det vigtigt, at der bliver forsket endnu mere i øjensygdomme og deres behandling, siger Thorkild Olesen, landsformand i Dansk Blindesamfund.

Hold øje med faresignalerne

I modsætning til voksne er børn som regel ikke klar over, når der er noget galt med deres syn. Hvis ikke det bliver opdaget, kan det imidlertid give alvorlige gener. Der en række faresignaler, som forældre kan være opmærksomme på.

Louis Nielsen Svendborg og chefoptiker John Tornhøj oplister disse symptomer, som man skal være opmærksom på:

Barnet holder bogen tæt til ansigtet under læsning

Barnet sætter sig helt tæt på tv eller computer

Barnet har røde, irriterede øjne

Barnet gnider sig meget i øjnene

Barnet klager over hovedpine

Barnet holder hånden for det ene øje for at fokusere på ting

Barnet drejer hovedet, så det kun ser på ting med det ene øje

Hvis barnet oplever flere af disse symptomer vedvarende, anbefaler Dansk Blindesamfund og Louis Nielsen at få foretaget en synstest hos en øjenlæge eller en optiker.

I Asien, hvor op mod 80-90 % af en årgang udvikler nærsynethed, er der tidligere lavet lignende undersøgelser, som har vist positive resultater. Ved hjælp af en lav dosis af atropin, som dryppes i øjnene, kunne forskerne bremse udviklingen af nærsynethed med ca. 50 procent hos de deltagende nærsynede børn og unge i forhold til en kontrolgruppe, der modtog almindelige saltvandsdråber.

Hvert femte barn i Danmark er i dag nærsynet. Pr-foto

Forebyggelse er den bedste ”medicin” I Danmark tester øjenforskere lige nu stoffet på en række børn i alderen 6-12 år over en periode på 36 måneder for at se, om det vil have samme positive effekt.

- Det er virkelig godt, at danske forskere går forrest og forsøger at finde en løsning på problemet, fortæller Pernille Lindhardt Steiness i pressemeddelelsen.


Der findes en række ting, børnene selv kan gøre for at mindske risikoen for nærsynethed, og det ønsker vi at råbe op om

Pernille Lindhardt Steines, klinisk fagspecielist hos Louis Nielsen,


Samtidig slår hun fast, at den bedste ”medicin” er den, man selv kan dosere.

- Selvom behandlingen af nærsynethed er på vej, er den bedste ”medicin” absolut forebyggelse Derfor anbefaler vi, at børn får frisk luft og udendørsleg, fortæller Pernille Lindhardt Steiness.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hjælp til følsomme fødder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Pengegave til maritimt museum

Ugeavisen Svendborg

Vintagemode fra aflyst modeshow

Annonce