Annonce
Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Jeg falder for spændende mænd - men det ender med psykisk og fysisk vold

Selvom kæresterne i første omgang var spændende og frihedselskende mænd, så endte de alligevel med at tage Marias frihed fra hende. Modelfoto: Colourbox

Kære Heike

Jeg er 30 år og har haft tre tætte kærester igennem mit liv. Den sidste kæreste boede jeg sammen med i fire år. Jeg kan dog se et mønster, som går ud på, at jeg bliver meget forelsket og falder for, at han kan og ved en masse ting, som jeg måske ikke er så god til. Alle tre har været spændende og frihedselskende.

Med tiden har det bare hver gang udviklet sig til, at kæresten bestemte mere over, hvem jeg skulle se, hvad jeg skulle lave og blev psykisk voldelig over for mig - den seneste også fysisk voldelig - og én stjal penge fra mine forældre.

Annonce

Hvorfor tiltrækkes jeg af sådanne mennesker? Og kan jeg gøre noget for at forebygge det?

Hilsen Maria

Kære Maria

Tak for dit svære, men meget vigtige spørgsmål. Jeg må på forhånd komme med en disclaimer, der går ud på, at det er svært at besvare dit spørgsmål fyldestgørende. Du må tage det du kan bruge fra besvarelsen.

Menneskers personlighed er ligesom isbjerge. Det meste er gemt under overfladen. Det personlighedstræk, som tiltrækker os har ofte en bagside, som kan være skjult i starten.

Begejstringen og ikke mindst kærligheden dækker over en stor mangfoldighed af fejl, og vi famler lidt i blinde, når vi prøver at afkode, hvem den anden i virkeligheden er. Det kan være lidt af et sats, og det er umuligt at være objektiv forelsket.

Vi kan ikke gøre os fri for vores forventninger og ønsker. Vi tager dem med ind i relationen og pådutter nogle gange den anden et billede, som vedkommende ikke nødvendigvis kan genkende sig selv i eller leve op til. Det kaldes projektion.

For og bagside af personligheden

De fleste positive personlighedstræk kan have en bagside, som i visse sammenhæng kan være problematiske. For eksempel kan et menneske, som du identificerer som ”frihedselskende” måske have en udfordring i at forpligte sig, binde sig til noget eller nogen, fordi det netop korrumperer friheden. Måske er vedkommende så vant til at gå egne veje, at det er svært for ham at gå på kompromis. Hvis man ikke er villig til at gå på kompromis, så er det gevaldigt svært at være i et ligeværdigt forhold.

Behovet for at dominere i en relation kommer af behovet for at skabe tryghed gennem kontrol i stedet for at skabe tryghed gennem tillid. Det kan nogle gange føres tilbage til, at vedkommende har oplevet svigt og derfor har svært ved at skabe tætte relationer af frygt for at blive svigtet igen. At være frihedselskende bliver først et problem, når man ikke er empatisk og heller ikke medbringer en grundtillid til dem, man ønsker at udvikle et forhold til. Vær derfor varsom med, hvad du ser som frihedselskende.

Annonce

Narcissister tiltrækkes af empater

Det er formuleret meget tilspidset, ikke desto mindre kan det måske belyse den dynamik i de forhold du havner i. Nogle mennesker er særlig empatiske og omsorgsfulde og finder deres værd i tilværelsen ved at være noget for andre. Det kan være særligt tiltrækkende for personer, der har brug for at blive prioriteret og ophøjet.

En person, der er meget frihedselskende, har også brug for en partner, der er meget rummelig. Det bliver et problem, når den rummelighed bliver misbrugt af mangel på respekt eller utydelighed af egne grænser.

Annonce

Bryd ud

Jeg tænker, at det vil være godt for dig at få vendt de ting, der er sket med dig. Udover individuelle samtaler, ville du måske også finde støtte i en gruppe for voldsramte kvinder, som du kan komme i kontakt med gennem krisecentre, som kender til aktuelle tilbud.

Når det så er sagt, kære Maria, så tror jeg, at du kunne have gavn af at kultivere det i dig selv, som du synes er så tiltrækkende hos andre. Spørg dig selv: Har du måske selv lyst til at lære noget nyt og komme ud af din komfortzone og blive det spændende og frihedselskende menneske, som du har en svaghed for?

Hvis svaret er ja, så tænker jeg, at det kan blive en mulighed for dig at bryde ud af det giftige tiltrækningsmønster, du befinder dig i. Du skal starte med at give dig selv lov til at blive den, du vil være og sæt dig selv fri.

God vind.

Kærlig hilsen Heike

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Vil du være med til at skabe venskaber?

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Børn og forældre til fest på landsstævnepladsen: - Det er skønt at se så stor en opbakning

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Jubilæumsudstilling: 150 år med fattiggården

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Anerkendt og prisvindende violinist gæster Giant Steps

Ugeavisen Svendborg

Først afviste kommunen samarbejde om sorggrupper: Nu bliver lærere klædt på til at håndtere børn og unges sorg

Ugeavisen Svendborg

Anmelderrost publikumssucces vender tilbage til Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Merci til Dorte: Jobkonsulent overrasket med blomster og chokolade

Ugeavisen Svendborg

TorsdagsTanker: Bliv klogere på naturens vilde ingredienser med Thomas Laursen

Ugeavisen Svendborg

Forårskoncert med Gospelkoret Arise og band

Ugeavisen Svendborg

Fem heldige vindere - og deres gæster - skal til koncert med Simone Tang

Ugeavisen Svendborg

Alt det, vi skal genlære efter corona-pandemien

Ugeavisen Svendborg

Halberg frikøber Helge: Det bliver gratis at opleve Svendborg fra søsiden under Landsstævnet

Ugeavisen Svendborg

Flere billetter til Høje Bøge Open Air på højkant: Her er vinderne

Ugeavisen Svendborg

2.d plantede blomster hos elforsyningen og lærte om truede insekter

Annonce