Annonce
Ugeavisen Svendborg

Skolechefen: - Det er vigtigt at motivere eleverne

Nanna Lohman, skolechef i Svendborg Kommune. Foto: Kasper Kamuk
Et stærkt, bredt og varieret tilbud til kommunens skoleelever giver et mangfoldigt læringsmiljø, mener skolechef Nanna Lohman.

Svendborg: Matematik oppe i træerne, krudtforsøg i skolegården, fremlæggelse af verdensmål på engelsk eller træning af muskler i krop og hjerne.

Der er mange muligheder for elever, der går i 7., 8. og 9. klasse på folkeskolerne i Svendborg Kommune. For snart ni år siden blev Sportsklasserne på Nymarkskolen oprettet. De senere år er der kommet en Sciencelinje på Tåsingeskolen og en Verdenslinje på Rantzausminde Skole. Og næste skoleår oprettes en Outdoorlinje på Stokkebækskolen i Gudme.

Nanna Lohman er skolechef i Svendborg Kommune:

Annonce

- Hvorfor skal der være de her tilbud i udskolingen i Svendborg Kommune?

- Det er vigtigt for os at motivere eleverne til at gå i skole og til at ​lære. Med linjerne forsøger vi at ramme et fokus i undervisningen, som forhåbentlig vækker elevernes interesse og motiverer dem. Det gør vi eksempelvis ved at tage afsæt i virkelige problemstillinger, og ved at samarbejde med ungdomsuddannelser og virksomheder.

- Alle fire linjer er lige gode på hver deres måde. Det handler om, at den enkelte elev skal blive inspireret og motiveret af at vælge noget lidt anderledes ved at krydre årene i overbygningen med et særligt fokus.

- Hvem er de her linjer oprettet til?

- Alle elever i 7., 8. og 9. klasse i Svendborg Kommune kan søge ind på de forskellige linjer. Men det kræver at man er motiveret. Til gengæld behøver man ikke bo i Rantzausminde for at gå på Verdenslinjen. Her går fx en elev fra Hesselager, der ønsker en større indsigt i sprog og kultur ude i den store verden.

- Det vigtigste med linjerne er, at eleverne kan dyrke en særlig interesse, som de brænder for. Men samtidig er det jo også en helt almindelig udskolingsklasse med alle obligatoriske fag og en helt almindelig afgangsprøve efter 9. klasse som alle andre.

- Hvad med de helt almindelige 7., 8. og 9. klasser?

- Der er absolut intet i vejen med vores helt almindelige udskolingsklasser. Tværtimod. Det handler om, at der skal være et stærkt, bredt og varieret tilbud til vores elever i hele kommunen, så der er et tilbud til alle - det handler grundlæggende om et mangfoldigt læringsmiljø.

- Linjerne er til dem, der har en særlig interesse, de ønsker at dyrke. Og de erfaringer, som linjerne gør sig undervejs, fordi de måske prøver nye ting af, kan alle udskolingsklasser blive inspireret af og bruge på deres egen måde. Så det handler ikke om, at noget er bedre end andet. Det handler om, at der skal være interessante valgmuligheder for alle elever i Svendborg Kommune.

Første linje i 2013

Sportsklasserne har eksisteret siden 2013, Sciencelinjen begyndte i 2019, Verdenslinjen i 2020 og fra næste skoleår er Outdoorlinjen etableret.

Linjerne samarbejder tæt med kommunens foreninger, virksomheder og øvrige uddannelsesinstitutioner.

Annonce
Ugeavisen Svendborg

William gør en ekstra indsats for naturen: Derfor har han vundet årets biodiversitetspris

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Tolerance og tålmodighed

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Løb for et godt formål

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Erhvervsliv i højt gear

Ugeavisen Svendborg

16 folk-koncerter i udsigt

Ugeavisen Svendborg

Workshop om livsstil, sundhed og åndedræt

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Skal vores seks-årige datter have lommepenge?

Ugeavisen Svendborg

Rekordår for Home

Ugeavisen Svendborg

Kærlighed med noget på spil

Annonce