Fyn og øerne står nu helt klar til at erobre danskere med forliste eller usikre ferieplaner. I sidste uge blev en fælles fynsk kampagne sat i gang, der skal få turisterne til at føle sig lidt mere end almindeligt velkomne i det fynske. Det sker gennem en humoristisk fortælling om fynboernes pertentlighed og evne til at gøre sig umage med det produkt, de møder turisterne med.
Fyn er fin og et dejligt sted at holde ferie, også for danskere i en coronatid - og en oplagt destination kunne da være Sydfyn og Svendborg. Arkivfoto