Klar med efterårsprogrammet: Giant Steps-koncerterne rykker til toppen af Svendborg
Giant Steps er klar med et koncertprogram for efteråret, hvor musikken vil kunne opleves i nye omgivelser. De ugentlige koncertarrangementer kommer nemlig i år til at finde sted på toppen af Svendborg i SIMACs lokaler på Graaesvej.
Det seneste år er Giant Steps' koncerter blevet afholdt i Den Blå Kirke, men i år vil både jazz, verdensmusik og Aretha Franklin-covers kunne opleves i SIMACs lokaler på Graaesvej 27.