Den folkekære og umiskendelige vibe er hårdt trængt overalt. Den kan sagtens ruge på mere tørt, åbent land, men opfostringen af ungerne kræver vådområder med rigeligt krible-krable. Og så skal viben have kort vegetation, som sikrer dens overblik og udsyn fra jordhøjde. Førhen karakterfugl i agerland med især vårsæd er viben nu henvist til først og fremmest afgræssede strandenge. Foto: Leif Bisschop-Larsen