Denne artikel er sponsoreret af Mikkelsens Ejendomskontor I/S
”Sommerhussalget slog alle rekorder i 2020 og salget steg 25-30% i forhold til 2019. Salget i 2021 er fortsat på samme høje niveau som i 2020, så 2021 bliver nok også rekordår hvad angår sommerhussalg.”
Thomas Severin, Indehaver og mægler hos Mikkelsen Ejendomskontor.
Mikkelsen Ejendomskontor holder til i Toftlund, Sønderjylland. De er blandt andet eksperter på sommerhuse i Syd- og Sønderjylland. Ejendomskontoret har eksisteret siden 1974.
Salget boomer afsted
Det går stadigvæk hurtigt med at få solgt sommerhuse i hele landet, og så er priserne også noget højere end hvad man længe har set. I 2020 var der en massiv efterspørgsel på sommerhuse i Danmark, og denne trend ser ud til at fortsætte i 2021. Sådan udtaler indehaver Thomas Severin fra Mikkelsen Ejendomskontor også, som har solgt mange sommerhuse i både 2020 og 2021 på Øst- og Vestkysten – herunder områder som: Rømø, Hejlsminde, Binderup, Kelstrup og Arrild Ferieby. Se udbuddet i øjeblikket.
Generelt på landsplan har sommerhuse med lange liggetider, op imod 3-5 år, også pludselig blevet solgt, hvilket har resulteret i rekordlave udbud af sommerhuse. Der er flere elementer der spiller ind, når efterspørgslen på sommerhuse er steget så massivt, men Covid19 har i den grad været med til at få hjulene til at rulle.
Danmarks Statistik understreger også den massive interesse for sommerhuse
Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2. kvartal af 2020 solgt 5.814 sommerhuse på landsplan, mod 3.066 i samme kvartal året forinden. Det er det højeste nogensinde målt siden statistikkens start tilbage i 1992.
I perioden januar til august 2020 blev der solgt 57% flere sommerhuse i Tønder kommune, sammenlignet med året forinden. (tal fra Boligsiden.dk).
Det bliver interessant at følge sommerhusmarkedet for resten af 2021. Der er stadigvæk en del købere derude, som er på udkig et fritidshus. Idéen om at få sit eget sommerhus, er noget danskerne har taget til sig, eftersom det både kan benyttes til egen ferie, men også til udlejning.
Stor efterspørgsel på leje af sommerhuse
Netop leje af sommerhuse i Danmark har også haft en høj efterspørgsel. Dels på grund af usikkerhed, hjemmearbejde og ikke mindst nedlukningerne, der har medført at danskerne har holdt ferie i Danmark. Dette er også noget som mange ser ud til at gøre i år – holde ferien i Danmark – samtidig med der også er åbnet op for turister igen. Derfor er der også mange sommerhuse, der har været fuldt booket hele sommeren i måneder, og overordnet er der udsigt til en god sommerhussæson.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.