Vejle: Hvad gør man, når en ven, nabo eller en tilfældig på gaden eksempelvis rammes af angst, depression eller drikker for meget? Ofte for lidt. Rådgivningen SPOR18 holder derfor kurser i psykisk førstehjælp i september.
På kurset, der er gratis, får deltagerne basisviden om psykiske sygdomme og redskaber.
Konceptet er udviklet af Psykiatrifonden. Undervisningen veksler mellem oplæg og gruppearbejde, hvor deltagerne arbejder ud fra forskellige cases.
Førstehjælpskurset består af et 15 timers træningsprogram, der afvikles over tre dage i Sundhedshus Vejle. Første kursus er onsdag 16. september 2020. Sidste frist for tilmelding er 10. september.
-feldt