Annonce
Læserbrev

Skal vi have en præstekirke eller en folkekirke?

Aalholm Kirke. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce

Man føler sig nærmest henført til den amerikanske valgkamp, når præsterne Lise Mortensen og Maria Hjort igen og igen gentager, at det er menighedsrådet, der er skurken i deres bortvisning fra kirken. Det er som om, at bare de siger det tilstrækkeligt mange gange, så er der nogle, der tror, at det er sandheden. Fakta er det modsatte.

Som menighedsrådet tidligere har forklaret, skyldes miseren, at præsterne igennem hele første del af dette år er gået så langt ud over deres kompetenceområde og har pålagt flere af kirkens ansatte arbejdsopgaver, som ikke ligger indenfor deres arbejdsområde, samt talt så nedsættende til de ansatte, så en medarbejders fagforening til sidst måtte skride ind.

Alene dette faktum skulle kunne få alle i sognet til at tænke: Hvad vil der ske, hvis præsterne efter menighedsrådsvalget kommer til at bestemme alt fremover, og hvis de fortsætter, som de har gjort, indtil menighedsrådet tog den ansattes fagforening alvorligt og klagede over præsterne?


Hvad vil der ske, hvis præsterne efter menighedsrådsvalget kommer til at bestemme alt fremover, og hvis de fortsætter, som de har gjort.


Præsterne skriver bl.a. i Valby Bladet, at kirken måske står til at lukke, hvis præsterne ikke fremover får mulighed for at præge den med spændende, relevante og vedkommende aktiviteter, der svarer til kirkeliv anno 2020.

Hertil er der i hvert fald tre ting at sige:

For det første: Da kirken for ca. 10 år siden blev udpeget til lukning, støttede Lise Mortensen denne beslutning. Er hendes nye 'kærlighed' til kirke og sogn virkelig ægte? Lise Mortensen har altid haft modvilje mod dét, der skete i Aalholm Kirke. Altid været på tværs af menighedsråd og de frivillige arbejdsgrene. Hvorfor har samtlige menighedsråd i hendes år ved kirken klaget til provst og biskop over hende?

For det andet, så er præsternes udtalelse virkelig en uforskammet ringeagt af rang overfor alle de nuværende frivilliges indsats i sognet. Præsterne siger jo med deres udtalelse, at det eksisterende børne- og ungdomsarbejde, debatmøderne for de voksne, møderne i Ældrekredsen, de sociale aktiviteter, det frivillige Aalholmkor og en hel del andet frivilligt kirkeligt arbejde ikke har været spændende, relevant og vedkommende.

For det tredje: Hvorfor har de to præster ikke tidligere forelagt deres mange emner til aktiviteter? Indtil nu har hverken menighedsrådets medlemmer eller nogen anden fået et bud på, hvad de ville? På intet tidspunkt har de f.eks. knyttet kontakt til det eksisterende kirkelige arbejde for at høre, om der var mulighed for at lave noget sammen! Tværtimod har frivillige arbejdsgrene ved kirken henvendt sig til bl.a. Maria Hjort og budt hende velkommen og inviteret hende til at kigge indenfor og opfordret til samarbejde; men aldrig har hun fundet tid. Men, som præsterne skriver til menighedsrådet, og som kan læses i kirkebladet, der var gældende for sommermånederne, så mener præsterne, at de hverken har tid eller lyst til at samarbejde med de frivillige.

Nej, præster vil, som de skriver i Valby Bladet: 'have meget mere indflydelse på kirkens børnearbejde, end det, vi har lige nu.'

Menighedsrådsvalget tirsdag 17. november handler helt klart om: Skal vi fremover i sognet have en præstekirke, eller vi skal have den form for folkekirke, hvor de medlemmer i sognet, der har lyst til at lægge liv og sjæl i et stykke, frivilligt kirkeligt arbejde, konkret giver kristendommen et medmenneskeligt ansigt.

Selvfølgelig skal vi have det sidste ... og da gerne med præsterne som positive medspillere.

Mød derfor op i kirken 17. november og støt liste 3, Aktivlisten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce