Annonce
Ugeavisen Varde

Biblioteket er fyldt med bangebuksenes efterkommere

Vi er alle sammen efterkommere af bangebukse. Men glem ikke, at bangebuksene overlevede, og derfor kan vi i dag sætte os i sofaen med en god, uhyggelig bog! Pernille Jørgensen er den øverste blogskribent på billedet. Grafik: Lean Poulsen Frosch
Annonce

Gennem årene har jeg læst mange bøger af Stephen King og andre gyserforfattere. Jeg har med stor fornøjelse vandret gennem gaderne i byen Derry, der er hjemsøgt af Det Onde (hør den som lydbog på eReolen. Den er mesterligt indtalt!), og jeg har med gru kigget ned på Rosemarys baby.


Det er bedst at være på den sikre side, synes vores indre hulemand at tænke.


Jeg er ikke alene, når det kommer til glæden ved en hårrejsende læseoplevelse.
Hvor kommer denne lyst mon fra? Hvorfor er det, vi finder fornøjelse i at blive skræmt af bøger og film? Hvorfor gyser vi frydefuldt, mens uhyggen sniger sig ind på os?

Ifølge Mathias Clasen, dansk forsker indenfor horrorfiktion, er det en arv fra vores forfædre, som i millioner af år levede side om side med monstre af kød og blod. Vi var på menuen, og det har sat sig spor i vores dna.

For at overleve længe nok til at skabe nyt liv udviklede vi en række mekanismer, der gør os i stand til at reagere hurtigt, når noget er farligt, og til at være på vagt.

Det er bedst at være på den sikre side, synes vores indre hulemand at tænke. Derfor farer vi sammen en mørk aften, når vi hører en knirken eller fornemmer en skikkelse bag os.
Evnen til at føle frygt er vigtig for vores overlevelse. Uden frygten ville vi ikke overleve længe, hverken i vores moderne verden eller på den savanne, hvor vores forfædre levede.

I dag frygter vi mere edderkopper, slanger og mørke end cigaretter, biler og sukker, som udgør den reelle fare. Mennesket er forprogrammeret af de mange generationer, som kom før, og derfor er vi mere bange for fortidens farer end nutidens.

Børn leger fangeleg, gemmeleg og titte-bøh – lege, som er en smule nervepirrende, men samtidig giver dem færdigheder uden at sætte noget på spil. I en farlig situation er der ikke plads til, at man prøver sig frem, og på savannen kunne det betyde, at man blev aftensmaden.
Skrækhistorier og uhyggelige film simulerer en farlig – og dog sikker – situation, hvor vi kan blive klogere på vores egne reaktioner. Evolutionspsykologer mener, vi er konstrueret til at finde nydelse i at lære om mulige farer i den verden, som omgiver os.

Vi er alle sammen efterkommere af bangebukse. Men glem ikke, at bangebuksene overlevede, og derfor kan vi i dag sætte os i sofaen med en god, uhyggelig bog!

Pernille Jørgensen er den øverste blogskribent på billedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce