Annonce
Ugeavisen Varde

Billetsalget er ikke som forventet

Det gør ondt at tage skægget af, men det var betingelsen, hvis Hans Gundesen ville spille Sitting Bull, for den rolle indebærer et ansigt uden fuldskæg og snurbard. - Jeg har haft fuldskæg i 25 år, så det bliver helt underligt, siger forestillingslederen. Foto: Malene Wonsbek
Annonce

Varde: Det er tredje gang, at 7-kanten har Annie Get Your Gun på plakaten. Første gang var i 1981, hvor den solgte 21.000 billetter, og i 2005 blev forestillingen set af 27.850 gæster. Det var den succes, 7-kanten havde håbet på at kunne gentage.

- Der er på nuværende tidspunkt solgt lige så mange billetter til Annie Get Your Gun som til Chaplin sidste år. Chaplin landede på 20.103 gæster. Det er ingen hemmelighed, at vi forventer at få udsolgt til sommerens forestilling. Udsolgt er 27.–28.000 billetter, siger Hans Gundesen, der er forestillingsleder.

- Det undrer os, at der ikke er flere, der har købt billet, vi skal dog gerne have solgt 24.000 billetter, så er vi på den sikre side. Så får vi en økonomisk buffer i forhold til næste år, hvor Martin Brygmann opsætter forestillingen "Fyrtøjet–en gnist af H.C. Andersen". Vi ved, at folk køber billetterne sent. De venter, tjekker vejrudsigten og beslutter sig i sidste øjeblik. Vi er ikke i panik, vi følger billetsalget tæt, er spændte og håber på det bedste, det er jo det eneste, vi kan gøre, siger Hans Gundesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce