Annonce
Læserbrev

Byg en ekstra hal til Varde Fritidscenter

Annonce

Læserbrev: I forbindelse med afholdelse af Power Series 3 – et ret stort idrætsspringstævne, der kræver godt med tilskuerpladser og ekstra halfaciliteter - fandt jeg ud af, at der faktisk ikke er ret mange haller i Varde kommune, der har kapacitet til disse store stævner med mange tilskuere.

Det næste er, at jeg var med til første spadestik på Frelloskolen. Her nævnte skolelederen, at man havde behov for en forbindelsesgang, så eleverne kan gå tørskoet fra skolen til idrætscentret, hvor de blandt andet skal have kantine.

I forbindelse med Frelloskolen vil hallen blive godt udnyttet jævnfør direktøren fra Varde Fritidscenter.

I dag bruger Brorsonskolen sin egen hal og ligeledes fritidscentrets haller i forbindelse med skoledagen. I fritiden bruges Brorsonskolens hal af for eksempel taekwondo, Varde Gymnastikforeninger samt flere andre.

Varde Gymnastikforening har tidligere gerne villet have et sted med eksempelvis springgrav og lignende, og her har vi muligheden for at slå flere fluer med et smæk. Formentlig har de ligeledes nogle penge, der kan smides i projektet.

Jeg har de sidste dage kunne læse i JydskeVestkysten, at ”Hallerne nægter at uddele kommunens udviklingspenge”. Der er tale om knap to millioner. Hvis det skyldes ”politisk fniddervejledning” eller ikke klare retningslinjer, så skal det selvfølgelig laves om, så det fungerer.

Men hvis fakta er, at de ikke kan bruge pengene, så vil jeg foreslå, at de bruges til en udvidelse af hal 3.

Tom Arnt Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

25 års jubilæum

Annonce