Annonce
Ugeavisen Varde

David har fået en medalje for sin coronaindsats

Da danske samaritter deltog i oprettelsen af coronahotline, var det den største nationale operation, som Dansk Røde Kors har haft siden Anden Verdenskrig. Indsatsen og professionalismen blandt samaritterne blev for alvor tydelig i myndighedssammenhæng, og de deltagende samaritter blev belønnet ganske ekstraordinært med Røde Kors' Fortjenstmedalje. David Birch Christensen fra Varde var en af dem. Foto. Christine Aagaard-Kragh
Siden han stiftede bekendtskab med livet som samarit for godt 12 år siden, har 32-årige David Birch Christensen brugt stort set al sin fritid på det. I forbindelse med coronanedlukningen i marts 2020 rykkede han sammen med godt 60 af sine kolleger fra hele landet til København for at få coronahotline etableret. En indsats de nu har fået en medalje for.

Varde: Da corona brød ud, og statsministeren lukkede landet ned 11. marts 2020, gik der ganske kort tid, før Røde Kors var i gang med at stable frivillige samaritter på benene til at få kørt det nødvendige beredskab op.


For mig er det at være samarit utrolig tæt forbundet med min identitet.

David Birch Christensen


Annonce

Et af de helt store projekter var den nationale coronahotline i København, og den var David Birch Christensen fra Varde med til at starte op allerede om morgenen 12. marts 2020 klokken 9.00. Altså godt et halvt døgn efter nedlukningen af hele landet.

En del af identiteten

32-årige David Birch Christensen er Røde Kors samarit. Han bor i Varde og har været med i den lokale Røde Kors afdeling gennem 12 år. Måske har du mødt ham til sommerspillet, til Open Air eller et eller andet større arrangement i lokalområdet, for David er aktiv samarit og er tit ude i forbindelse med den slags ting.

- For mig er det at være samarit utrolig tæt forbundet med min identitet. Det er en passion for mig at hjælpe og arbejde med mennesker, og jeg får en masse oplevelser gennem det frivillige arbejde, som er svært at få på anden vis, forklarer David Birch Christensen, som i det civile liv er uddannet sosuassistent og i gang med at læse til sygeplejerske på uddannelsen i Esbjerg.

David var da heller ikke i tvivl, da statsministeren gik på skærmen og lukkede landet ned. Han vidste, der ville blive brug for alle de frivillige kræfter, der kunne mobiliseres, så han skyndte sig at ringe med det samme og tilbyde sin assistance.

David Birch Christensen med sin fortjenstmedalje. At være samarit har været en del af hans identitet gennem mange år, så medaljen som sådan gør ingen forskel for ham. Men det er altid dejligt at blive anerkendt. Foto. Christine Aagaard-Kragh

- Jeg var på et tidspunkt i mit studium, hvor jeg havde merit, så jeg havde tid til det, og det var en spændende opgave, der på mange måder repræsenterer essensen af det, vi kan i Røde Kors. Så det var en meget nem beslutning, fortæller David, som i løbet af de efterfølgende tre måneder var af sted i København i hverdagene og kun hjemme ved familien i Varde i weekenderne.

Han var sundhedsfaglig supervisor i begyndelsen og siden teamleder på coronahotline, som blev etableret via Røde Kors' indsats gennem godt tre måneder, indtil lønnet personale tog over.

- Det er det, vi gør. Vi rykker ud akut og hjælper, indtil situationen har stabiliseret sig, og andre kan overtage opgaven, fortæller David, som for sin indsats med coronahotline blev belønnet med Røde Kors’ Fortjenstmedalje sammen med sine godt 60 samaritkolleger fra hele landet.

Sådan ser den ud, Davids medalje, som må bæres ved helt særlige lejligheder og i selskab med dronningen.- Så jeg har ikke lige haft den på endnu, men jeg er meget glad for den, griner David. Foto. Christine Aagaard-Kragh
Annonce

At hjælpe er det vigtigste

- Det er jeg selvfølgelig meget stolt af. Men det er ikke for anerkendelsen, at jeg bruger min fritid på at være samarit. Jeg gør det, som sagt fordi det tiltaler mig at hjælpe andre, og så er det udviklende for mig som person, siger David Birch Christensen, som elsker de faglige udfordringer, hans frivillige arbejde giver ham.

- Det med at skulle træffe hurtige beslutninger og koordinere, det er jeg glad for. Og så elsker jeg at være med til at skabe noget og se noget vokse, siger David, som ikke altid er helt i kridthuset derhjemme, når der ryger endnu en weekend med samaritarbejde. Men sådan er det, og det er familien, der består af konen Lisa og børnene Liam og Saga, indstillet på.

Da danske samaritter deltog i oprettelsen af coronahotline, var det den største nationale operation, som Dansk Røde Kors har haft siden Anden Verdenskrig. Indsatsen og professionalismen blandt samaritterne blev for alvor tydelig i myndighedssammenhæng, og de deltagende samaritter blev belønnet ganske ekstraordinært med Røde Kors' Fortjenstmedalje. David Birch Christensen fra Varde var en af dem. Foto. Christine Aagaard-Kragh

Blå bog

David Birch Christensen, 32 år.

Gift med Lisa, 32, og far til Liam, 5, og Saga, 2. Familien bor i Varde.

David er uddannet sosuassistent og læser til sygeplejerske. Han er færdig med uddannelsen til januar og drømmer om en fremtid på en akutafdeling.

David har været Røde Kors samarit i 12 år, er instruktør i førstehjælp, medic og krigssminkør.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Hjælp med at sænke gennemsnitsalderen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Varde

Nu kommer de sidste grunde på Troldhøjen til salg

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Varde

Se billederne af Arnbjergs nye kæmpesatsning: Største sal i Varde Kommune og allerede nu aftaler med flere store navne i løbet af efteråret

Ugeavisen Varde

15-årige Kalle fra Horne vil gå hele vejen: Tror på førsteholdsdebut inden for tre-fire år

Ugeavisen Varde

2. oktober: Øjeblikke af lykke i Varde Musikforening

Ugeavisen Varde

Outrup-komet med landsholdsdebut og ungdomskontrakt: - Jeg fik kuldegysninger, da jeg sang nationalmelodien

Ugeavisen Varde

2,3 elever mere i klasserne - nej tak

Ugeavisen Varde

Næsten en halv million læste sider: Her er vinderne af klassekampen 2021 i Varde Kommune

Ugeavisen Varde

Så blev Henne Strand 67 kilo affald renere

Ugeavisen Varde

LLO afliver kendt boligregel: Det er en ren myte

Ugeavisen Varde

Droppede ud af eliteklasserne i Esbjerg og røg hjem til Næsbjerg: Gustav kæmpede sig tilbage i varmen og scorede som 17-årige i sin debut for førsteholdet

Ugeavisen Varde

Kærup-borger med i populært TV-program: Cecilie fra "De grønneste fingre" har brugt livet i haven til at komme ovenpå igen

Ugeavisen Varde

Lær de fem erotiske sprog og giv parforholdet et boost

Ugeavisen Varde

Livet folder sig ud efter corona

Ugeavisen Varde

Efter 40 år skifter Bent Ole arbejdsplads

Ugeavisen Varde

25. september: Husk dem, der glemmer

Ugeavisen Varde

Musik & Billedskolen inviterer til jubilæumskoncert på Torvet i Varde

Ugeavisen Varde

Jesper investerer i fornyelse: Stor ombygning og midlertidig flytning af Louis Nielsen i Varde

Ugeavisen Varde

Tillykke til Oksbøl - tillykke til oplandet

Ugeavisen Varde

Se de vilde billeder: Lene og Peter sælger deres liebhavervilla med udsigt over Varde Ådal

Ugeavisen Varde

Største øvelse i nyere tid: 3.000 soldater invaderer Vestkysten

Ugeavisen Varde

Hvorfor er Varde Gymnasiums første studenter fotograferet ved tidligere teknisk skole? Få forklaringen her

Ugeavisen Varde

Jens og Flemming afprøver i praksis at få flere turister til deres købstad: Autocamperfolk begejstrede for eksperiment

Annonce