Varde: Nu kan DU komme med et bud på de personer, der fortjener et skulderklap og en anerkendelse for deres frivillige indsats.
Siden 1988 har Ugeavisen Varde kåret Årets Vardenser. Det er en person, der yder en særlig indsats, der gør en forskel for andre i Varde Kommune. Det kan være på mange forskellige måder, så husk at skrive en god begrundelse i indstillingen. Personen skal bo i Varde Kommune.
Indstillinger (og meget gerne et foto af den person, der indstilles) sendes til red.varde@ugeavisen.dk senest fredag den 4. december.
De indstillede kandidater vil blive offentliggjort løbende i avisen, på vores hjemmeside og på Facebook.
Vinderen findes af redaktionen Ugeavisen Varde i samarbejde med sidste års vinder Carina Scheffler med døtrene Caroline og Carla.
Ugeavisen læsere kan således indstille kandidater, men de kan ikke stemme på den, der skal vinde.
Vi glæder os til at modtage rigtig mange forslag til den ærefulde titel.