Varde: - Stress er ikke en diagnose. Diagnosen hedder belastningsreaktion, der, som navnet antyder, er en naturlig reaktion på en for høj belastning. Stress kan føre blandt andet angst og depression. Når man får stress, påvirkes to områder i hjernen: Amygdala og hippocampus, forklarer Henriette Lundquist.
Hippocampus, der er til for at regulere mængden af stresshormon i kroppen, mindskes ved stress, og dermed kan den ikke regulere det, den skal. Amygdala, der er hjernens alarmcentral, vokser til gengæld. Når man bliver stresset over længere tid, kan amygdala ligefrem gå i over-alarm-beredskab og sende signaler om farer, der måske slet ikke er reelle. Men hippocampus er samtidig kommet ud af balance, så den ikke kan hjælpe med til at regulere stresshormonerne.
- Kigger man på en virkelig stresset hjerne, er hippocampus skrumpet og amygdala vokset, forklarer Henriette Lundquist.
- Den gode nyhed er, at man kan rette op på det igen gennem blandt andet meditation og mindfulness. Men det tager noget tid, og kunsten efter en stresssygemelding er at finde ud af, hvordan man kan leve i stedet for blot at overleve. For man kommer helt sikkert til at føle stress gennem livet. Men man skal kunne håndtere det og vide, hvornår det er for meget, og hvordan man kan klare sig, når det melder sig, siger psykologen.
