Annonce
Ugeavisen Varde

Flyv, lille fugl, flyv ...

Ugens klummeskribent Jannie Lykke Steffens skriver om, hvordan det føles, når sidste unge forlader reden. Arkivfoto: René Hollmann
Annonce

OG NEJ, KLUMMENS OVERSKRIFT er ikke ensbetydende med, at jeg er gået én af mine kære klummekollegaer i bedene med hensyn til naturformidling. Næh, det handler simpelthen om, at den sidste af redens unger nu har forladt matriklen og er på vej ud i verden i næste etape af livets udfordringer. Det er nu, han skal bestemme sig for, hvilken vej vingerne i første omgang skal bære, efter at tiden i folkeskolen - omsider - efter hans opfattelse blev tilendebragt.

MAN KAN VEL mildt sagt sige, at han var pænt skoletræt og havde været det i en rum tid. Valget på en ny omgang skole blev truffet af den unge herre selv, og det har været med spænding, at vi som familie har afventet den første spæde start på et nyt kapitel. Omtalte "unge" blev i starten af august installeret på Riber Kjærgård Landbrugsskole, hvor hverdagene nu tilbringes med tilgang til stor faglighed og indvielse i fagene tilhørende dyrehold, maskiner og landbrugsdrift.

MED DEN BEROLIGENDE KOMMENTAR til forældrene på afleveringsaftenen om, at "vi sørger naturligvis for seks måltider om dagen, og at der passes sengetider", kørte vi hjem, efter at diverse pakkenelliker var bragt til det værelse, der danner rammerne om privatlivet de næste, mange måneder.

OG HVAD HAR DET GJORT VED OS at være uden ham? Vi savner hyggen ved aftensmaden, at kunne tale sammen om alt og ingenting. Moderen savner at kunne stikke hovedet ind på værelset og lige nusse ham lidt i nakken, selv mens han sover. Vi savner de spontane indvielser i det sidste bilnyt, og hvad der rører sig på det elektroniske marked. Mest af alt er det vel "blot" savnet af hans nærvær i det daglige. Og når savnet bliver for stort, minder man bare sig selv om teenager-tværhed og mængderne af vasketøj ...

STATUS? Ingen livstegn de første mange dage. Hjemme på weekend var ungen træt, men glad. Efterfølgende har vi måttet konstatere, at "intet nyt er godt nyt", og at fuglen er begyndt at strække vingerne ud. Bemærkning som at det nu "giver mening" at kunne bruge matematik i praksis er skønt at høre, og har ikke det fjerneste at gøre med tidligere underviseres forsøg på indlæring. Ungen har bare fået et perspektiv.

JEG HÅBER, det bliver en fed, første flyvetur med masser af opvind, regn, sol og masser af nye flyvekammerater!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce