Annonce
Ugeavisen Varde

Forfattermøde med sproglege, sang og inspiration for de tre-otteårige

Forfatter Maria Rørbæk besøger Varde Bibliotek med udgangspunkt i hendes bog: ’Bogstavtyven’, der kobler læring, leg og sprogudvikling. Foto: PR-foto
Annonce

Varde: Alle tre-otteårige og deres voksne inviteres lørdag den 24. oktober klokken 11.15 – 12.00 til en festlig leg med sproget, når forfatter Maria Rørbæk besøger Varde Bibliotek. Maria fortæller den sjove og spændende historie om bogstavtyven, der laver kuk i sproget, så A bliver til U. Bamse til bumse og ananas til ununus.

Det skriver Varde Bibliotek i en pressemeddelelse.

Arrangementet tager udgangspunkt i forfatterens bog: ’Bogstavtyven’, der kobler læring, leg og sprogudvikling. Forfattermødet byder på oplæsning, sproglege, sange og hyggeligt samvær.

Bagefter får de voksne en inspirationsguide med hjem, så de kan fortsætte sproglegen derhjemme. I forbindelse med besøget optræder Maria som forskellige karakterer.

Maria Rørbæk debuterede som børnebogsforfatter i 2012 med ’Farvel sut, sagde krokodillebarnet’ og har siden udgivet en lang række børnebøger, deriblandt bøgerne om Mik og bøgerne om Liv og Jens.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce